Skriveproces og coaching 
Alle indlæg af admin
Indisk nostalgi (Royal Enfield Bullet 500)
Berlingske Tidende, 14. september 2003
Indisk nostalgi
Royal Enfield er en fortidig engelsk motorcykel, der stadig produceres i Indien og på mange måder er et levende museumsstykke. I år er den blevet opdateret til en 60’ermodel. Den fundamentalistiske motorcyklist får her alt, hvad man kan ønske sig af oprindelighed, men også en let håndterlig cykel til byture og pendling.
Af Søren Søgaard
Hvis man kører i byen på en Royal Enfield Bullet 500 kan man lige så godt med det samme sætte tid af til spontan konversation med alle typer af mennesker, lige fra den modne herre, der engang har kørt på BSA og Triumph, til den yngre dame af sportsligt tilsnit, der straks erklærer, at her er noget, hun godt kunne falde for.
Det vil nok være en god idé lige at opridse fænomenets forhistorie: I 1950’erne forsøgte Indien at udvikle en hjemmeindustri ved at importere teknologi, som var til at håndtere i et udviklingsland. I byen Madras solgte et firma motorcykler fra Royal Enfield i England. Efter aftale med englænderne blev motorcyklerne snart sendt over som stumper og samlet i Indien. Derefter begyndte inderne selv at producere stel og samle motorer for endelig at producere færdige motorcykler på licens. Da Indien beskyttede enhver hjemlig industri mod konkurrence udefra, blev Enfield India ikke ramt af den samme flodbølge af højteknologiske japanske motorcykler, som destruerede den engelske motorcykelindustri og førte til den endelige lukning af Royal Enfield i England i 1968.
Siden har inderne også overtaget navnet og producerer nu Royal Enfield stort set uden ændringer og med de samme forme og værktøjer som i 50’erne. Efterhånden har de bredt sig ud over hjemmemarkedet og eksporterer nu motorcykler til bl.a. England! Og netop ønskerne fra de engelske importører har ført til mærkbare løft i kvaliteten samt opdateringer, der gør Enfield’erne fuldt ud acceptable som brugsmaskiner til hverdag. Den motorcykel, jeg kører på, er altså faktisk en splinterny Royal Enfield, ikke fra 1957, men en opdateret version fra 60’erne, hvorfor den har fået modelbetegnelsen Sixty-5.
Det gør den langt fra til en japaner, for den er stadig forsynet med den oprindelige encylindrede, langslagede, lavkomprimerede motor med ventilløfter, olierør og tandhjulshus fra knastakslen op til tændingen, som kendere betragter med vellyst. Selv om den stadig har ampèremeteret og kickstarteren intakt, er den nu også forsynet med elstarter, og hvor 50’eren har fire gear i højre side og fodbremsen i venstre, er 60’eren forsynet med en femtrins gearkasse i venstre side og fodbremse i højre, fuldstændig som på alle andre motorcykler nu om dage. Dertil kommer, at forgaflen er forsynet med gummimuffer a la Triumph i 60’erne.
Alt dette vil uden tvivl være en slags kætteri for fundamentalistiske Enfield-fans, men det er nu meget rart, at man kan starte cyklen ved at trykke på en knap og ikke skal spejlvende hjernen for at skifte gear. Og hvis man insisterer kan man jo bare bruge kickstarteren og ampèremeteret og trampe den i gang, hvilket i øvrigt er meget nemt.
Gearkassen er bedre end på 50’eren, men bevægelserne er stadig ganske lange og indgrebene til den grove side, hvilket ikke nødvendigvis skal opfattes som en kritik, for den lidt grove mekanik er netop, hvad traditionelle motorcyklister kan lide.
Den femtrins gearkasse på den nye Enfield er bedre egnet til moderne pendlerkørsel end den oprindelige firetrins gearkasse i 50’er-Enfielden, hvor afstanden mellem tredje og fjerde gear var temmelig stor, hvilket betød en udtalt bremseeffekt i den momentstærke motor ved nedgearing fra almindelig turfart. Det var en gearing, der passede fint til frisk kørsel på små engelske biveje i 50’erne, men den femtrins gearkasse i 60’eren giver en jævnere fordeling af motorkraften og passer bedre til moderne vejsystemer.
Men det er alligevel en god ting at vænne sig til at køre en Enfield på gearene, som den er beregnet til, for bremserne er ikke moderne. Den har tromler for og bag, og selv om de absolut i stand til at stoppe kørslen, har de ikke det bid, man er vant til fra moderne skivebremser. Det kan der imidlertid rådes bod på: For 300 pund kan man fra England indforskrive et nyt forhjul med en 280 mm skive, som yderligere opdaterer den gamle Enfield.
En Bullet koster omtrent det samme som en moderne Honda CB 500 med langt flere hestekræfter, men det er meningsløst at sammenligne en Royal Enfield med andre 500-kubikkere, for i virkeligheden er den helt uden for konkurrence. Enten vil man have en spritny klassiker, eller også vil man ikke. Hvis man vil, er der nu om dage kun én at vælge imellem, og det er netop en Royal Enfield Bullet.
Så får man sig en let håndterlig, enkel motorcykel med en mekanik som er til at forstå, og som man selv kan servicere og skrue på. En fingernem fan vil kunne skille en Bullet helt ad og samle den igen uden at lave ulykker. Endvidere får man en herlig lyd, en fed fornemmelse af enbankerens stempelslag i stellet og en umiddelbar nærkontakt med motorcyklens sjæl. Og dertil kommer klassisk æstetik, stor opmærksomhedsværdi og mange interessante samtaler med mennesker, som sætter pris på et nostalgisk trip ned ad motorcyklernes spændende udviklingshistorie.
Boks:
Royal Enfield Bullet 500
Motor: Encylindret, luftkølet motor med 1 tandhjulstrukken underliggende knastaksel og 2 tandstangsaktiverede ventiler. Boring 84,0 mm, slaglængde 90,0 mm, kompression 6,5:1, slagvolumen 499 cm3, ydelse 22 hk ved 5500 o/m, drejningsmoment 35,9 Nm ved 3000 o/m. 1 stk. 28 mm Mikcarb karburator.
Transmission: 5-trins gearkasse, flerpladet kobling i oliebad, kædetræk.
Stel m.m.: Enkel, åben rørramme i stål og medbærende motor. Kronhovedvinkel 63 grader, efterløb 90 mm, akselafstand 1370 mm. Totallængde 2120 mm. Sædehøjde 760 mm. Foran hydraulisk teleskopforgaffel, ikke justerbar. Bagest svinggaffel og to støddæmpere med justerbar fjederforspænding. Stålfælge med eger, foran 3,25 x 19, bagest 3,50 x 19.
Bremser: Foran 178 mm dobbeltvirkende tromle, bag 153 mm tromle.
Vægt mv.: 168 kg tør. Tankkapacitet 14,5 liter med 1,2 liter i reserve, forbrug op til 30 km/l. Vægt/kraft forhold 7,6 kg pr. hk.
Præstationer: Topfart 120 km/t, 0 til 100 km/t ikke målt (men hurtig nok!).
Pris: 66.999 kr. ekskl. levering 1.750 kr. Field Import, www.enfield.dk, anviser nærmeste forhandler.
Foto: Britta Søgaard og Søren Søgaard
Billedtekster:
1. Royal Enfield Bullet 500 Sixty-5 er en klassisk engelsk motorcykel med opret kørestilling og mange stilfulde detaljer. Jakke og hjelm er også engelske.
2. Fundamental æstetik: 1 cylinder med olierør til ventilerne, en klap til ventilløfterne og et fint svunget tandhjulshus. Den nye startmotor er boltet på under cylinderen.
3. Instrumentering som i 50’erne: et integreret lygtehus med ampèremeter til kickstarten. Kilometertælleren står på 313 km!
4. Forgaffel med tressermuffer og tromlebremse. Skivebremse kan fås.
5. Forståelig design og teknologi: luftfilterhus med forkromet lyddæmperboks på indsugningen.
6. En spøjs detalje fra instruktionsbogen: Sådan forklarer inderne, hvordan en motorbremse virker. Den sorte klump er cylinderen!
Touring på tysk (BMW K 1200 GT)
Berlingske Tidende, 31. august 2003
Den grå eminence (Honda CB 900 Hornet)
Berlingske Tidende 20. juli 2003
1. At skrive, det er ingen kunst
Et foredrag om skrivning som et håndværk, der kan læres af de fleste, og som alle kan blive bedre til. Målet er at give deltagerne en række værktøjer, som dels sætter dem i stand til at effektivisere deres egen skriveproces og gøre deres tekster bedre, dels gør dem til gode sparringspartnere for andre.
2. Coaching i skriveprocessen
Gode tekster grundlægges, før den første tast på computeren røres, og den bedste hjælp, en skriver kan få, er at finde nogen at tale med. Dette oplæg ser nærmere på, hvad coaching vil sige i skrivesammenhænge, hvad forskellen er på vejledning og coaching, og hvad coachens rolle er fra både skriverens og coachens synsvinkel.
3. Journalistisk formidling
Formål
Organisationer og virksomheder har et stadigt stigende behov for effektiv intern og ekstern formidling. Formålet med dette kursus er at introducere journalistiske metoder og teknikker, der kan gøre artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve m.m. mere spændende og læseværdige.
Indhold
Dette vil være et kombineret teoretisk og værkstedspræget kursus med korte oplæg og masser af praktiske øvelser i vinkling, sprogudvikling og disponering af stoffet, så det bliver let, levende og læst.
Deltagerne introduceres til og arbejder med journalistiske genrer og skrivemodeller og andre virkemidler og lærer at afpasse sprog og stil i forhold til forskellige målgrupper.
Der kan også blive mulighed for faglig feedback på egne tekster.
Ud over arbejdet med den skriftlige formidling vil der også være fokus på ”vejen til det gode interview”, herunder pressehåndtering og presseetik.
Temaer
Skriveprocessen: hvad sker der, når man skriver,
hvorfor kan det være svært, og hvordan får man styr på det ?
Observation, idéudvikling og coaching
Organisering: hvad skal med, og hvad skal ikke med ?
Struktur: hvordan skal teksten se ud ?
Godt og dårlig sprog og sproglige serviceeftersyn
Hvordan taler man med journalister?
Hvad er en god historie?
10 gode råd om interview
Hvilke begrænsninger ligger der på journalisters arbejde?
Vi ser på, hvad der kan gå galt, og opstiller fem enkle regler for god formidling.
4. Det sproglige serviceeftersyn
Et lille kursus i at undersøge sproget i virksomhedens skrivelser og breve og udskifte det, der ikke virker. Ligesom en motor bliver slidt, når den har kørt mange kilometer, og ofte ad de samme veje, kan sproget blive træt og kraftløst. Vi ser på det som på en maskine og skifter de dele ud, som trænger til det. Det kan være:
- informationernes rækkefølge eller tekstens struktur, som gør det
vanskeligt at opfatte indholdet - papirsprog eller magtsprog, som forvrider kommunikationen
- forvægt, verbalsubstantiver eller høje lixtal, som gør teksten vanskelig
at afkode - eller ganske enkelt støj på linien, fordi sproget anvendes forkert.
Vi ser på gode og dårlige eksempler og skriver de sidste om, så de bliver til at holde ud.
5. Billeder og billedfortælling
Moderne avisdesign lægger overordentlig stor vægt på billeder, både som selvstændige fortællinger og som designelementer, der skal styre og lede øjets vandring over de grafiske flader. Vi ser på billedernes rolle i den grafiske design, hvad et godt billede egentlig er, gennemgår dagspressens forskellige billedtyper og forsøger at finde en mulig billedetik.
6. Forslag til en kursusdag om skrivecoaching for sprogrøgtere i virksomheder
Formålet skal være at øge deltagernes bevidsthed om skriveprocessen og dens forskellige faser, specielt det nyttige ved førskrivningsteknikker og god tekstrevision, og at introducere coaching som et effektivt og overkommeligt værktøj til at blive bedre og hurtigere.
Det er i den forbindelse vigtigt, at coaching ikke bliver opfattet som et ledelsesinstrument, men netop som en hjælp til både personlig udvikling og til forbedring af den skriftlige kommunikations kvalitet.
Indholdet kommer til at bestå af en afdeling om skriveprocessen, en afdeling om coaching og et lille oplæg om at organisere tekst.
Forløbet bliver en blanding af oplæg, eksempler, praktiske øvelser og diskussion og kommer til at omfatte følgende temaer:
1. Skriveprocessen.
Alle skriveres grundlæggende problem er at få deres skriveproces organiseret ordentligt. Grundtanken er, at man ikke kan gøre skrivere bedre ved at reparere på deres tekster, men kun ved at finde ud af, hvad de gør, og hvordan de gør det, mens teksterne bliver til.
- Hvad sker der, når man skal skrive, hvorfor kan det være svært, og hvordan får man styr på det?
- Hvordan undgår man skriveblokeringer, og hvordan hjælper man bedst sig selv og andre?
- Hvordan takler man store skriveopgaver?2. Coaching.
Bedre tekster forudsætter bedre skriveprocesser, og coaching er det skriveredskab, der har den største virkning.
- Hvad er coaching – og hvad er det ikke?
- Hvordan forholder coachen sig til skriveren – og skriveren til coachen?
- Hvilke værktøjer har coachen til rådighed?
- Hvilken rolle spiller coachen i arbejdsprocessen, og hvordan tilrettelægger man gode coachingforløb.3. Struktur.
- Hvordan skal teksten se ud?
- Hvilke tekstmodeller findes der, og hvordan kan man organisere dem?
- At invitere læseren indenfor.
- Overskrifter og mellemrubrikker.
- Indgange og udgange.
- Grafer og tabeller.
- Om korttidshukommelsen og det sproglige serviceeftersyn.
- Om at skrive med ørerne.Jeg møder med oplæg, eksempler og små øvelser.
Deltagerne skal høre godt efter, arbejde flittigt og have det sjovt!