Alle indlæg af admin

Russ Harris, Styrk selvtilliden – overvind din usikkerhed med ACT, 2012

Dansk Psykologisk Forlag, 2012

Er der en kløft mellem det liv, du lever, og det liv, du gerne vil leve?

Mange kender det: Vi ønsker os et bedre job, vores eget firma eller et lykkeligere kærlighedsliv. Men vi mangler selvtillid. Angsten kommer i vejen, og vi tøver med at forfølge vores drømme. Livet sættes på pause, mens vi udkæmper en indre krig med os selv.

Russ Harris repræsenterer metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiske forskning. Trin for trin hjælper han dig med at kortlægge dine egne værdier og udvikle selvtillid, så du kan skabe et meningsfuldt liv. Selvtillid er ikke en følelse, vi passivt skal afvente, men en måde at handle på, forklarer Harris – som i bogen punkterer mange myter om selvtillid og succes.
Oversat fra engelsk.

 

INSIDE JOB, 2011

INSIDE JOB, 2011

(Se Det Danske Filminstitut, www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-gymnasiet/Filmvejledninger-og-undervisningsmaterialer/Filmvejledninger/Inside-Job )

INSIDE JOB
– ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Af Søren Søgaard

Niveau: gymnasiet og ungdomsuddannelserne
Fag: dansk, mediefag, historie, samfundsfag, engelsk

INDHOLD:

Om filmen
Filmens handling
Opgaveforslag  
Reaktioner på filmen  
Centrale begreber
Kolofon


Det Danske Filminstitut © 2011
Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3400 / www.dfi.dk

Russ Harris, ACT – teori og praksis, 2011

Dansk Psykologisk Forlag, 2011

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af depression, angst, stress, afhængighed, spiseforstyrrelser, skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse og flere andre psykiske lidelser.

Denne introduktion til ACT har til hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgængelig og brugbar for en bred vifte af fagfolk. Med en enkel og klar gennemgang af de seks kerneprocesser – accept, kontakt med nuet, defusion, selvet som kontekst, værdier og engageret handling – samt mange eksempler fra praksis, kan du med denne bog hurtigt og effektivt implementere ACT-teknikker i dit arbejde med klienter.

I bogen findes:
· Øvelser, metaforer og arbejdsark til brug i arbejdet med klienter
· En fra session til session-guide til implementering af ACT i praksis
· Udskrifter fra terapi-sessioner
· Vejledning i at skabe dine egne personlige ACT-teknikker og øvelser
· Gode råd til at overvinde barrierer i terapiforløb.

Oversat fra engelsk.

Tor Wennerberg, Vi er vores relationer – om tiknytning, traumer og dissociation, 2011

Dansk Psykologisk Forlag, 2011

Menneskelivet begynder med tilknytningen, det livslange bånd af kærlighed eller svigtet kærlighed, som et barn knytter til den eller de personer, som findes i dets nærhed. Tilknytningen følger os derefter gennem hele livet i alle vores nære følelsesmæssige relationer “fra vuggen til graven”. Vores tidlige relationelle erfaringer former i vidt omfang, hvordan vi forholder os til os selv og andre, om vi bliver trygge og selvstændige og tør komme andre mennesker nær, eller om vi tværtimod oplever en fundamental utryghed i tilværelsen.

Vores relationer former på den måde vores dybeste oplevelser af os selv, om vi oplever os selv som værd at elske og som mennesker, der evner at gengælde andres kærlighed. I den forstand er vi vores relationer, som bogens titel angiver.

Vi er vores relationer giver en grundig og lettilgængelig beskrivelse af, hvordan tilknytning – det vil sige de tidlige og stærke følelsesmæssige bånd, som børn knytter til nærtstående voksne – påvirker personlighedens udvikling, og hvordan tidlige traumatiserende erfaringer i nære relationer kan sætte sig spor i den menneskelige psyke.

Bogen præsenterer vigtige hovedtræk i dagens tilknytningsforskning, med særlig vægt på den desorganiserede tilknytning. Forfatteren kobler teori om desorganiseret tilknytning med psykoanalytiske og kognitive perspektiver og præsenterer aktuel forskning om effekterne af traumatiske oplevelser.

Vi er vores relationer henvender sig til professionelle og studerende inden for psykologi og omsorgserhverv.

Oversat fra svensk.

MSCEIT: Mayer-Salovey-Caruso Emotional Intelligence Test, 2010

Hogrefe Psykologisk Forla,g 2010

Følelsesmæssig intelligens (Emotionel Intelligens – EIQ) er essentiel for, at ledere, specialister og andre nøglemedarbejdere kan navigere i en verden af forskellige personligheder og opgaver.
Mayer-Salovey-Caruso Emotionel Intelligence Test (MSCEIT) er en færdighedsbaseret test, hvilket vil sige, at den måler, hvor godt testpersoner løser opgaver og emotionelle problemer, i stedet for blot at spørge til, hvordan de subjektivt vurderer deres emotionelle færdigheder og kompetencer. MSCEIT er udviklet på baggrund af flere års forskning og viden om emotionel intelligens. Testen er empirisk underbygget og måler den toneangivende fire-facet model for emotionel intelligens.
Testens opbygning
MSCEIT består af 141 opgaver, der objektivt måler emotionel intelligens og giver indsigt i, hvordan man løser problemer med og om emotioner. MSCEIT har fire analyseniveauer:
  • Det overordnede niveau – Total EIQ er det højeste abstraktionsniveau for emotionel intelligens.
  • Domæneniveauet er en underopdeling og differentiering af den Totale EIQ i form af en henholdsvis Erfaret emotionel intelligens og Strategisk emotionel intelligens.
  • Facetniveauet i MSCEIT er en afspejling af den toneangivende fire-facet model for strukturen for emotionel intelligens. Dette analyseniveau kombinerer høj præcision med høj detaljeringsgrad. De fire facetter består af: Opfattelse af emotioner, Anvendelse af emotioner, Forståelse af emotioner samt Håndtering af emotioner.
  • Delprøveniveauet i MSCEIT er det laveste abstraktionsniveau og viser mangfoldigheden i emotionel intelligens.

Salvador Minuchin, Nichols & Lee, Vurdering af familier og par – fra symptom til system, 2010

Dansk Psykologisk Forlag, 2010

Vurdering af familier og par er et destillat af Minuchins livslange kliniske erfaringer, Nichols’viden om undervisning af forvirrede og håbefulde unge mennesker i starten af deres kliniske rejse og Wai-Yung Lees  terapeutiske praksis med fokus på usikkerhedens visdom.

Bogen viser i ti cases processen i en firetrinsmodel for familieterapi, som udvider fokus fra klientens symptomer til den familiedynamik, der omgiver klienten. De fire trin består i:
· at åbne det præsenterede problem
· at fremhæve de problem-opretholdende interaktioner
· en strukturelt fokuseret udforskning af fortiden
· en udforskning af alternative måder at forholde sig til hinanden på.

Firetrinsmodellen strækker sig over to sessioner og er baseret på systemisk teori, hvor fokus er at ændre den måde, hvorpå personerne i terapiforløbet relaterer sig til hinanden. Familieterapeuten insisterer på, at familien har et fælles ansvar for problemet i familien, som den sammen skal løse.

Bogens ti cases illustrerer anvendelse af modellen og dens virkning i familier med vanskelige børn, stedfamilier, komplementære par, psykosomatiske familier og samspillet mellem familien og socialforvaltningen.

Vurdering af familier og par henvender sig til familieterapeuter – såvel erfarne som nyuddannede.

Oversat fra engelsk.