Alle indlæg af admin

NIKOLAS ROSE, LIVETS POLITIK – biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. århundrede

Dansk Psykologisk Forlag 2009

Fra omkring midten af det 19. århundrede har vores selvdannelse i høj grad været formet af psykologiske forståelser, teknologier og praksisformer. Det har haft vidtrækkende betydning for, hvordan vi anskuer os selv, og hvordan vi håndterer menneskelige problemstillinger. Ifølge Rose er dette ’rum for selvdannelse’ nu under transformation. I bogen rettes fokus mod konkret empirisk forskning om læger, patientgrupper, farmaceutiske virksomheder og genetikere og mod måder, hvorpå disses praksisformer bidrager til dannelsen af nye former for subjektivitet.

Fremtiden er ifølge Rose åben, og vores handlinger her og nu har stor betydning for skabelsen af én blandt flere mulige fremtider. Livets politik kan læses som et bidrag til forståelsen og diskussionerne af de mulige konsekvenser af forskellige fremtiders retning.

Bogen henvender sig til humanister og samfundsforskere med interesse i det biomedicinske felt samt alle, der reflekterer over dannelse af subjektivitet.

Nikolas Rose er professor i sociologi og leder af BIOS Centre for the Study of Bioscience, Biomedicine, Biotechnology and Society ved London School of Economics and Political Science.

Oversat fra amerikansk.

Solbritt Lindahl, Miljøløftet i skolen – udvikling af gode klassemiljøer

Dansk Psykologisk Forlag 2009

Miljøløftet i skolen er en konkret og praktisk metodebog, der præsenterer et innovativt program, som har til formål at udvikle et meningsfyldt og trygt klassemiljø. Formålet er at opnå en succesfuld udvikling hos eleverne – både socialt og fagligt – ved at skabe gode relationer imellem lærer og elever og eleverne imellem. Bogen gennemgår strategier og konkrete redskaber til at kunne rumme elever med emotionelle og sociale problemer i klassen og i undervisningen, og kan anvendes som en håndbog, der støtter op om LP-modellen.

Miljøløftet har en løsningsfokuseret tilgang og tager udgangspunkt i det, der allerede skaber trivsel og glæde. Lærer og elever arbejder sammen om at løfte miljøet i klassen, og metoden ansporer eleverne til at tænke selv og til at tage ansvar for sig selv og omgivelserne.

Forfatteren viser vigtigheden af, at teorier og metoder konstant tilpasses de personer og den kompetence, der findes i og omkring klassen. Voksenstyrede trivselsskabende aktiviteter som sang, leg, dans, rollespil og andre former for spil betragtes i miljøløftet som vigtige midler til at skabe gode relationer og et godt klassemiljø. Bogen giver mange konkrete eksempler på sådanne aktiviteter.

Miljøløftet i skolen henvender sig primært til lærere og andre, der ønsker en strategi for at udvikle gode klassemiljøer i skolen.

Oversat fra norsk.

Debatindlæg om lukningen af Avisen i Undervisningen

MediaWatch, 12. oktober 2008

Uforståelig lukning af Avisen i Undervisningen

Ganske vist køber skoleelever ikke aviser, men det er i skolen deres læsevaner og mediekultur grundlægges. Hvis man i en gennemsnitlig gymnasieklasse spørger, hvor mange der læser i en avis hver dag, vil en, højst to lidt usikkert række hånden i vejret. Og da de fleste bor i hjem, som ikke abonnerer på en avis, vil et undervisningsforløb i, om og med en avis for en meget stor del af disse unge være første gang, de overhovedet lukker sådan en op og finder ud af, hvad der egentlig gemmer sig bag forsiden.
Unge er hverken dumme eller formørkede. Deres omverdensorientering og almindelige forståelse af tingene fejler ikke noget, og de er i høj grad eksperter i deres egne liv. Avisen er bare ikke en af de måder, de orienterer sig på. Der er ikke ret meget i deres kultur, deres hjem eller deres skolegang, der har kunnet overbevise dem om, at en avis er en nyttig, for slet ikke at sige en uundværlig, del af deres liv. De er den fremtid, dagbladene kan se frem til, medmindre nogen gør noget for at ændre den.
En del redaktører synes at være af den opfattelse, at unge helt af sig selv kommer til at læse avis, når de bliver ældre, fuldstændig som når de kommer i puberteten. Det gør de ikke. Avislæsning er kulturelt betinget, og kun hvis unge oplever, at læsning giver dem værdier, som ikke kan fås på anden måde, bliver de interesseret. Og det grundlæggende medievalg træffes på et tidligt tidspunkt, mens mennesker endnu går i skole, og senest i ungdomsuddannelserne, hvis ikke det allerede her er for sent.
Dagbladene har en chance for at placere sig i de unges bevidsthed ved at hjælpe med at uddanne de mennesker, der træffer de endelige beslutninger om undervisningen i Danmark, nemlig lærerne. Men mens markedet for avislæsning hastigt skrumper, klamrer mange redaktører og direktører sig til traditionelle marketingsstrategier eller til håbet om en slags genetisk bestemt avislæsning.
Markedsføring kan ikke gøre det. God undervisning med, om og i aviser virker både dybere og længere end reklamekampagner, fordi undervisning, når den bliver rigtig udført, når ind i menneskers hoveder og følelser og ændrer deres værdier og deres forståelse af verden. Og undervisning skal udføres af folk, som har forstand på det.
Avisen er en enestående tekstsamling om virkeligheden. Den bør være sin egen markedsføring, og skoler burde have aviser liggende overalt og anvende dem i alle fag. Dagbladene burde sætte pris på og hjælpe de lærere, som endnu mener, at aviser er værd at beskæftige sig med i undervisningen, men det er besynderligt og absurd, at lærernes interesse i aviserne virker større end dagbladenes interesse i lærerne.
Mange dagblade har svært ved at forstå, hvordan disse ting hænger sammen, og nu mener dagbladenes organisation åbenbart, at de ikke har råd til at opretholde et vigtigt mediekulturelt tiltag som Avisen i Undervisningen. Spørgsmålet er, om de har råd til at lade være.

(Se mere på
http://mediawatch.dk/blogindlaeg/livsfarligt-signal-fra-dagbladene

Kari Dyregrov & Atle Dyregrov, Støtte ved dødsfald – hvordan kan vi hjælpe?

Dansk Psykologisk Forlag 2008

Støtte ved dødsfald – Hvordan kan vi hjælpe? giver råd og vejledning til de personer, som støtter efterladte efter pludselige og uventede dødsfald. Forfatterne viser, hvordan de efterladtes sociale netværk har stor vilje, men også oplever stor usikkerhed i forhold til, hvordan de skal støtte deres bekendte i en sådan situation. Som et resultat af dette oplever de efterladte ofte, at forholdet til venner og familie bliver vanskeligt. Det samme oplever mange også, når dødsfald sker mere ventet – for eksempel ved kræftsygdom.

Bogen baserer sig på helt ny forskning, som fokuserer på relationen og kommunikationen mellem parterne. Den bygger på såvel de efterladtes og de sociale netværks erfaringer som på forfatternes omfattende kliniske erfaring og utallige møder med efterladte og deres sociale netværk.

De efterladte kan i bogen hente råd om, hvordan de kommunikerer deres behov tydeligt og undgår isolation. De professionelle hjælpere, der yder faglig hjælp i kontakten med sorg- og kriseramte mennesker samt mobiliserer og rådgiver om betydningen af støtte fra det sociale netværk, vil også have stor nytte af bogen; især præster, politifolk, sundhedspersonale, psykologer, pædagoger, lærere, bedemænd – samt studerende inden for disse områder.

Bogen er oversat fra norsk.

Anmeldelse: Troels Mylenberg, Det store scoop

Prent, april 2008

Journalistikken under pres

Det store scoop er en ny debatbog af Troels Mylenberg, som har meget at sige om medierne og journalistikken, især meget dårligt.  Hans gennemgang af den danske medieverden i en brydningstid er primært rettet til fagets (kommende) udøvere, men er måske af større interesse for lærere, som ønsker ammunition til en ”mediekritisk” undervisning.


Af Søren Søgaard

Troels Mylenberg er født i 1970. Han blev journalist midt i 90’erne og bevægede sig i hurtig rækkefølge gennem en række medier (aviser) og stofområder, indtil han i 2003 blev forstander på Vallekilde højskole. Herfra blev han i 2006 leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, altså en rimelig livlig karriere for et yngre menneske.
 Som hans bog Det store scoop viser, er han samtidig en bekymret leder af en uddannelse, der leverer håndværkere til den danske medieverden, som set med hans øjne befinder sig alt andet end godt.
Den journalistik, hans hjerte banker for, og som med bogens ord består i at fortælle læsere, seere og lyttere om verden og virkeligheden lige nu via en tilstræbt og højest mulig grad af objektivitet, er nemlig under pres fra mange sider. Ud over den fare for selvfedme, der altid truer journalister, som let kan komme til at forveksle den kendsgerning, at de udkommer hver dag, med indsigt og betydningsfuldhed, måske endda med klogskab, lurer der andre farer i mediehavet. Den (gode) gamle omnibusavis er død og erstattet af markedsstyrede aviser og andre medier, som orienterer sig efter fokusgrupper og forbrugersegmenteringer og sætter kommercielle hensyn og økonomiske bundlinjer over det (gode) gamle publicistiske kald.
Og selv public service medierne, som skulle sikre kvalitet og alsidighed uden i første række at skulle bekymre sig om seer- og lyttertal, er faldet for kommercialiseringen og de lette tilbud.
Nyheder er blevet en hurtig salgs- og kopivare, politik og journalistik går hånd i hånd mod afgrunden og kommunikation og spin har afløst den (gode) gamle dybdeborende og kritiske journalistik, som forsøgte at finde ud af, hvordan tingene i virkeligheden forholdt sig. Fjernsynet er blevet nærsynet, massemedierne er blevet til nassemedier og en masse medier, gratisaviserne trækker ikke til den gode side, og hurtige meninger har afløst reel information og oplysning. Og så ved journalisterne simpelthen for lidt. De står over for det samme problem som lærerne gør i forhold til deres elevers forældre: Flere og flere af journalisternes læsere, lyttere og seere (som Mylenberg konsekvent kalder klikkere; jeg tror ikke han kan lide tv!) er bedre uddannet, end de er, så den gamle, praksisorienterede journalistuddannelse holder simpelthen ikke mere.
Alt dette og mere endnu får et kritisk overblik i Det store scoop, som er en velmenende, meget personlig (der er meget ”jeg” i bogen) og i virkeligheden meget sympatisk bog, som imidlertid vil så meget på en gang, at ikke ret meget bliver tilfredsstillende dokumenteret. 17 kapitler (temaer) er meget i en bog på kun 145 sider, og læseren sidder tilbage med et ønske om at få mere på alle områder. Et eller et par af temaerne havde været rigeligt, hvis de var blevet researchet og dokumenteret til bunds og konklusionerne banket fast med nagler og spir. Bedst er bogen på det område, hvor Mylenberg var mest aktiv som journalist, nemlig den politiske journalistik og især Christiansborg-politikken.
Bogens let causerende og belærende stil rejser spørgsmålet om, hvem den egentlig er tiltænkt. Selv peger den som sagt på nuværende og kommende fagfæller (f.eks. studerende på Syddansk Universitet), men dens mange betragtninger og ræsonnementer vil næppe gøre stort indtryk på fagets udøvere, fordi de simpelthen har hørt det hele før.
Derimod kunne en del af bogens betragtninger være gode udgangspunkter for læreres undervisning i den medieverden, vi jo alle konfronteres med hver eneste dag. Gennemgangen af teknikken i Foghs ugentlige pressemøder, den politiske journalistik, public service-begrebet, mediernes rolle som selvstændige spillere i samfundets politiske kommunikation kunne for eksempel danne gode oplæg for aktive iagttagelser og diskussioner om vores medierede virkelighed.
Der er noget fascinerende ved, at en så forholdsvis ung mand ser så dystert på tingenes tilstand, som Troels Mylenberg gør, uden i virkeligheden at anvise nogen udveje ud over en forbedring af journalistuddannelsen. Men har han ret? Det er svært at sige. At journalistikken befinder sig i en brydningsperiode, hvor nye former og nye medier kræver nye teknikker, er der næppe tvivl om.  Men om presset er så stort, at den (gode) gamle journalist er blevet en truet art, er vanskeligere at sige. Det store scoop leverer i hvert fald ikke materiale nok til at afgøre den sag.

Troels Mylenberg, Det store scoop – journalistikken under pres, 145 sider, 169 kroner, Gyldendal.

Tal Ben-Shahar, Lykkeligere – find glæde i hverdagen

Dansk Psykologisk Forlag 2008

Tusinder af studerende har i psykologiundervisningen på Harvard University i USA lært, at man kan blive lykkeligere. Denne viden er med bogen Lykkeligere nu også tilgængelig for alle os andre. Med udgangspunkt i den nye forskningsgren “positiv psykologi” hjælper forfatteren dig med at forstå, hvad lykke er, og hvordan du kan lære at finde mere glæde i hverdagen. Der kræves både eftertanke og praktisk handling. Bogen bygger på videnskabelig forskning, men budskabet præsenteres på en personlig og lettilgængelig måde.

Lykkeligere er din personlige arbejdsbog. Indarbejd de enkle øvelser i din hverdag, og du vil se på dit liv med nye øjne og opleve ny mening. Når du vælger at leve for i dag og for i morgen på samme tid, så lærer du, hvordan dine umiddelbare personlige behov og dine mål på længere sigt bliver balanceret, og du nyder livet som aldrig før.

Tal Ben-Shahar er ph.d. og underviser på Harvard University. Han har været gæst i The Oprah Winfrey Show og er blevet interviewet til bl.a. Wall Street Journal, USA Today og New York Times om, hvordan man bliver lykkeligere.

Oversat fra amerikansk.

Sverre Hoem, ADHD – En håndbog for voksne med ADHD.

Dansk Psykologisk Forlag 2008
Denne bog beskriver i et klart og forståeligt sprog konkrete metoder til at klare livet med ADHD og giver indsigt i de udfordringer, der er forbundet med et liv med ADHD.

En af bogens pointer er, at den voksne med ADHD må kende til såvel symptomer som behandlingsmuligheder for at blive i stand til at tage ansvar for sit eget liv. Fokus er på muligheder for at blive selvhjulpen og på mestring af de udfordringer, som vanskelighederne medfører. Bogen kommer derved til også at fungere som en selvhjælpsbog, der meget klart formidler praktiske eksempler og erfaringer. Den beskriver med indlevelse, hvordan det er at leve med ADHD, samtidig med at den gennemgår symptomer og giver præcise anvisninger til den professionelle.

Livet som voksen med ADHD illustreres levende med tre casehistorier, der viser både vanskeligheder og handlemuligheder. Forfatteren giver en intens beskrivelse af, hvordan det opleves at få en diagnose, hvordan det påvirker ens selvopfattelse – og beskriver mulige følelsesmæssige reaktioner i form af chok, forvirring og tristhed. Hverdagens konkrete udfordringer, irritationsmomenter og glæder illustreres, og forfatteren giver håndfaste råd om, hvordan det kan lade sig gøre at få tingene til at fungere og leve et godt liv med ADHD.

Bogen har forord af psykolog Dorte Damm, og professor Per Hove Thomsen har tilpasset afsnittet om medikamentel behandling af ADHD til danske forhold.

Michael E. Addis & Christopher R. Martell, Overvind depression – et skridt ad gangen

Dansk Psykologisk Forlag 2008

Tænk, hvis depression var andet end en sygdom; hvis den snarere var et symptom, der peger på nogle konkrete forhold i vores liv, som vi skal forvandle? Det ville ikke blot radikalt ændre den måde, vi opfatter depression på, men også ændre de strategier, som vi skal bruge til at overvinde depression.

Bogen præsenterer en helt ny måde at behandle depression og nedtrykthed på. Metoden kaldes adfærdsaktivering og er udviklet inden for rammerne af kognitiv adfærdsterapi. Den hjælper dig til at forstå, hvordan dine handlinger – i enhver situation – påvirker, hvordan du har det, og hvordan du aktivt kan ændre den adfærd, som fastholder dig i sorg og smerte.

Bogen er en selvhjælpsbog, som lader dig gøre dine egne opdagelser, prøve andre veje og vurdere resultaterne af nye handlinger. De mange engagerende øvelser i bogen skaber en tydelig struktur, og de hjælper dig med at fokusere på daglige aktiviteter, som bidrager til glæde i livet. Forhåbentlig hjælper denne bog dig til det liv, du virkelig ønsker at leve.

Forord af Esben Hougaard, professor ved Aarhus Universitet.

Oversat fra engelsk.

 

Suzanne C. Segerstrom, Bryd Murphys lov

Dansk Psykologisk Forlag, 2008

Det er almindeligt kendt, at optimistisk adfærd bidrager til bedre fysisk sundhed, større modstandskraft i forhold til livets udfordringer og mere glæde i relationerne til andre. Nyheden, som præsenteres her, er, at disse goder ikke kun er forbeholdt ’de fødte optimister’ – alle kan lære det!

Suzanne C. Segerstrom, ph.d. og lektor i psykologi, giver på et sagligt, videnskabeligt grundlag praktiske anvisninger på, hvordan man udvikler de færdigheder, som optimisterne bruger til at få det ud af livet, de ønsker. Det er ikke, hvad du tænker om fremtiden, der gør forskellen – det er, hvor vedholdende du arbejder hen imod dine mål, bl.a. ved at lære af dine fejl og ved at vide, hvornår du skal skifte kurs, når strategien ikke virker.

Oversat fra engelsk.

David Denborough (red.), Traumer – narrativ behandling af traumatiske oplevelser

Dansk Psykologisk Forlag, 2008
Denne vidtfavnende, kloge og praksisbaserede bog viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par og/eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden og dens fokus er, at ingen mennesker er passive modtagere af svigt, overgreb, tortur eller andre former for traumatiserende handlinger; mennesker vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling.

Bogen viser, hvordan terapeutisk arbejde med traumatiserede mennesker i væsentlig grad handler om genetablering af personens relation til sig selv og fornemmelse af sig selv i lyset af de traumatiske oplevelser. Bl.a. bidrager den australske terapeut Michael White, der mere end nogen anden har sat sig for at koble hukommelsesteori, udviklingspsykologi og terapeutiske metoder til en praksis, der med uendelig respekt for menneskers viden og færdigheder i relation til deres eget liv kan hjælpe mennesker fri af de traumatiske oplevelsers fortsatte negative indflydelse på deres liv.

Oversat fra engelsk.