Alle indlæg af admin

DRAGELØBEREN, 2008

Se Det Danske Filminstitut www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer/alfabetisk/uv-mat/drageloeberen.
KOLOFON


DRAGELØBEREN
– ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Af Søren Søgaard


Oversættelser
Søren Søgaard
Stillfoto
Sandrew Metronome Filmdistribution
Redaktion
Flemming Kaspersen
Udgiver
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk

Det Danske Filminstitut © 2008

Niveau: 8.-10. klasse og gymnasiet/ungdomsuddannelserne
Fag: dansk, historie, samfundsfag, film & tv, engelsk

INDHOLD:

Til læreren
Filmens handling
Baggrund: om Afghanistan
Bog og film
Filmens modtagelse i USA
Gode links

 

Se hele materialet her: Drageløberen eller på Det Danske Filminstitut  www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer/alfabetisk/uv-mat/drageloeberen

Essay: Når ordene strejker

Prent, november 2007

Når ordene strejker
 – om skriveblokeringer og skriveangst
Findes skriveblokeringer? Hvis du lider af sådan en, er du ikke i tvivl.
Men hvor kommer de fra, og hvad kan man gøre ved dem?
Svaret er ikke enkelt, men trøst dig: Du kan snakke og især skrive dig ud af dem.


Af Søren Søgaard

Kender du det? Du sidder foran din computerskærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige, men der kommer ingenting ud, eller også er det, der kommer ud, noget andet end det, du havde tænkt:
for lidt, for tyndt, forkert.
Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, om skriveblokeringer
overhovedet findes, eller om det bare er en fiks måde at sno sig uden om en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den eller
har lyst til at løse den.
Men som englænderne siger: ”The proof of the pudding is in the eating.”
Man skal ikke beskæftige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid, før det står klart, at skriveblokeringer er meget virkelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan være af meget forskellig karakter og derfor skal behandles forskelligt.
Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand, hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at du kommer i gang eller gennemfører dit skriveprojekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire hovedtyper:

  • En blokering, som skyldes almindelig forvirring
  • En blokering, som skyldes manglende fokus
  • En stofblokering, som i virkeligheden kan være beslægtet med den alvorligste, nemlig:
  • En egentlig skriveblokering eller skriveangst med deraf følgende undgåelsesadfærd,

For at tage det alvorligste problem først, nemlig skriveangst, ser det ud til, at problemet bunder i personlige oplevelser med indlæringen af skriftsproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i romanen En flygtning krydser sit spor:

”Angsten for det urigtige havde forhindret mig i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine første stile – som jeg skrev med lyst og glæde – blev sværtet til med røde streger af en dum mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn – man kan kun ødelægge den, som barnet allerede har.”


Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks. klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget og angsten.
Vi kender disse skrivere som minimalskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som muligt, så kort som muligt og så sjældent som muligt for at begrænse ubehagets omfang.

Stofblokeringen
har berøringsflader med skriveangsten på den måde, at fordybelse i stofindsamling og læsning kan være en undgåelseshandling. Så længe man læser og samler ind, kan man bilde sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hånden. Men samtidig hober stoffet sig op foran skriveren som en uoverstigelig hindring af informationer og tilgange, som gør det stadig
mere umuligt at komme i gang.
Stofblokeringer kan også udløses af de to første blokeringer, forvirring og manglende fokus, som har at gøre med den måde, skriveprocessen gribes an på. Mange skrivere har kun ringe indsigt i skriveprocessen og har kun én skrivestrategi, som de oven i købet ikke nødvendigvis ved ret meget om, men accepterer som den måde, de nu engang gør tingene på. Forvirring er et resultat af, at skriveren forsøger at gøre alting på samme tid, hvilket man også
kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig med at de vanskelige og meget definitive ord skal skrives på papiret eller tastes på computerskærmen, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn til alle de mekaniske konventioner som stavning, tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden et klart fokus,
bliver hele processen som en hverdagsmorgen på Helsingørmotorvejen.

Skriv skriv skriv
Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i stigende doser udsætter sig selv for det angstfremkaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt, og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om hvad som helst hver
dag på et bestemt tidspunkt og i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men koncentrer dig om at få så meget som muligt ned på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men netop skrives, og skrivning bør være en del af arbejdsprocessen fra den første dag.

Tips til overvindelse af skriveangst og stofblokeringer:

Skriv med det samme – vent ikke på inspiration eller tjek.
Det vigtigste er ikke at skrive godt, det vigtigste er at skrive.
Øv dig med fri skrivning. Skriv i 10 minutter hver dag om hvad som helst, som falder dig ind, eller som du har oplevet. Det er lettere end du tror.
  • Skriv om noget, som interesserer dig, men gør det med slukket skærm, så du ikke bliver fristet til at gå tilbage og kritisere. Det er forbudt at gå i stå, men skulle det alligevel ske, skriver du bare om det, indtil tiden er gået.
  • Skriv logbog hver dag om dagens oplevelser og dine tanker og følelser i forbindelse med dem.
  • Skriv et brev til dig selv om din dag eller uge.
  • Skriv så hurtigt, du kan, og sæt dig kvantitative (sider eller tid) og ikke kvalitative (er det nu også godt nok?) mål.
  • Skriv altid der, hvor det er nemmest, og hvor du har mest at sige.
  • Del store opgaver op i mindre kasser, og skriv i hver kasse for sig.
  • Bland aldrig skrivning og redigering sammen: Først skal du være kreativ, derefter kan du være kritisk.

Bliv bevidst om skriveprocessen

Det andet, en skriver kan gøre, er at blive mere procesbevidst, altså at lære mere om skrivning som et håndværk. En møbelsnedker vil aldrig finde på at save, lime, hamre og høvle på samme tid, men arbejde sig igennem sit projekt fra begyndelsen til enden efter en fastlagt og gennemprøvet metode. For at sådan en arbejdsproces skal kunne fungere ordentligt, må snedkeren begynde med en
klar idé om, hvad det er for et produkt, han ønsker at frembringe, hvilke metoder og redskaber, han har til rådighed, hvilken fremgangsmåde, han vil følge, og hvilke færdigheder, han er i besiddelse af. Eller sagt på en anden måde: Han må vide, hvad han gør, og hvordan han gør det i hver af arbejdsfaserne frem mod
det færdige produkt, og sådan er det også med skrivere, uanset
hvilken skrivestrategi, den enkelte skriver benytter sig af.

Tips til afklaring af skriveprocessen:

  • Fortæl en person, som gider høre på hvad du har at sige, om den måde, du skriver på. Afslut beretningen med at skitsere din skriveproces på et stykke papir.
  • Del din proces op i adskilte faser og sæt navn på dem.
  • Forklar hver enkelt fase i din skriveproces for en anden, og gør rede for, hvilke værktøjer du har til at løse dine problemer med.
  • Skriv med slukket skærm i 10 minutter om, hvad du gerne ville lære at gøre bedre som skriver.
Tal før du skriver

Det tredje, en skriver kan gøre, er at tale med nogen om det, han eller hun er i færd med eller tænker på at gøre. Talesproget er tættere på tanken, og det, du gerne vil skrive og gøre, kan med fordel tales frem, før du forpligter sig på skrift.
Jo mere du taler om din skrivning, før du udfører den, jo bedre bliver du, både til at fokusere og til at håndtere processens forskellige arbejdsfaser. Derfor bør du aldrig skrive noget, før du har talt med nogen om det.

Tips til at tale skrivningen i gang:

  • Fortæl en anden om din tur til indkøbscentret. Skriv derefter din fortælling ned.
  • Fortæl en anden, hvilket fokus din opgave skal have. Skriv det derefter ned som et ultrakort resume eller et hovedspørgsmål, som skal besvares.
  • Fortæl en anden, hvilket stof du har tænkt dig at inddrage, og hvorfor. Opstil derefter en liste over stoffet.
  • Fortæl en anden om den måde, du har tænkt dig at organisere din tekst på. Lav derefter en skitse over tekstens struktur.
Det vigtigste er at gå i gang! Og for resten: Hvis du mangler noget at skrive om og en form at skrive i, kan du roligt gå i gang med de journalistiske genrer. Det bedste middel mod skriveblokeringer er nemlig at skrive om virkeligheden!

 

FORFALSKERNE, 2007

Se Det Danske Fiminstitut www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer/alfabetisk/uv-mat/forfalskerneuvm.

 

 

 

 

KOLOFON:

 

FORFALSKERNE

 

Et undervisningsmateriale

Af Søren Søgaard

Stillfotos

Nordisk Film, Wikipedia

Redaktion
Flemming Kaspersen

Udgiver
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk

Det Danske Filminstitut © 2007

Niveau
: folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelsernes grundforløb
Fag: samfundsfag, historie, dansk og mediefag

 

Indhold:

  • Til læreren
  • Adolf Burger
  • Myterne om “skatten” i Toplitzsee – og om hvor de falske penge fra “Operation Bernhard” befinder sig
  • Virkeligheden bag filmen Forfalskerne
  • Filmen
  • Interview med Stefan Ruzowitzky

Se hele materialet her: Forfalskerne   eller på Det Danske Fiminstitut www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer/alfabetisk/uv-mat/forfalskerneuvm

Kathryn Geldard & David Geldard, Rådgivning og terapi med børn – en integrativ model

Dansk Psykologisk Forlag 2007

Rådgivning og terapi med børn byder på masser af inspiration i forhold til at hjælpe børn med til at udtrykke deres oplevelser og følelser, således at de kan hjælpes til en bearbejdning og løsning af deres problemer. Forfatterne, som begge har mange års erfaringer med rådgivning og terapeutisk arbejde med børn i Australien, fokuserer i bogen særligt på:

• specifikke færdigheder i forhold til børnerådgivning og -terapi
• en ny rådgivningsmodel (SPICC – sekventielt planlagt integrativrådgivning med børn)
• hvordan man i rådgivning og terapi med børn udvælger og benytter en vifte af materialer, aktiviteter og leg
• fordele ved at kombinere det individuelle arbejde med børne- og familieterapi

Bogen indeholder arbejdsark til fri kopiering, som kan anvendes, når  barnet skal have hjælp til specifikke forhold, fx at opbygge selvværd eller at træne sociale færdigheder.

”Jeg bliver ofte spurgt om, hvor man kan finde bøger om terapeutisk arbejde med børn. Det har længe været svært at finde ny og god litteratur om dette emne – her er endelig bogen.”
– fra bogens forord af psykolog Grethe Kragh-Müller

Baggrund/reportage: Er det tekstillustration eller annonce?

Prent, maj 2007

Er det tekstillustration eller annonce?
Alle er enige om, at annoncer og redaktionelt indhold er to vidt forskellige ting, og at læserne ikke må bringes i tvivl. Men der er mange måder at svæve rundt om den regel på. En af dem er at flyve i varmluftballon.


Af Søren Søgaard


Egentlig er det meget enkelt:
Redaktionel tekst og annoncer må ikke blandes sammen, altså ikke i aviserne. Det kan man læse i de såkaldte ”Vejledende regler for god presseskik”, som blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet som bilag til bemærkningerne til den nugældende medieansvarslov. I reglernes afsnit B, som handler om ”Adfærd i strid med god presseskik”, står der i punkt 4, efter punkterne om beskyttelse af privatlivet, nænsomhed over for selvmord og beskyttelse af ofre for forbrydelser: ”Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.”


Det har alle aviser og blade naturligvis
taget til efterretning, og en hurtig rundtur i de trykte mediers normsæt viser en forbavsende enslydende regel med hensyn til adskillelsen af ”redaktionel tekst” og annoncer. Uanset om man henvender sig til en landsdækkende avis som Jyllandsposten, en gratisavis som Nyhedsavisen, fagbladet Fag og Arbejde, Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Ugeavisen Odense eller en ugeavis som Lokal-Bladet Budstikken i Sønderjylland, får man en stort set enslydende besked, som i gennemsnit kan gengives sådan her: ” Enhver annonce, der efter bladets skøn kan forveksles med redaktionel tekst, skal øverst i annoncen forsynes med ordet ’ANNONCE’ og en satsstreg.”


Så langt så godt. Men længere nede
i forretningsbetingelserne for Lokal-Bladet Budstikken, som udkommer gratis til over 300.000 husstande i Syd- og Sønderjylland hver uge, finder vi en kreativ imødekommenhed, som slører konturerne en anelse. Her står nemlig, at uanset om din markedsføring drejer sig om salg af produkter, butiksåbning, udsalg, firmaprofiler eller noget helt specielt, hjælper Lokal-Bladet Budstikken gerne med din markedsføring. Og derefter hedder det: ”Hen over hele året bringer Lokal-Bladet Budstikken forskellige temaer i vores aviser. Ofte er disse temaer en interessant miks af annoncer og redaktionel tekst. På den måde får de tusindvis af læsere – og potentielle kunder – gode oplevelser.” De omtalte temaer kan f.eks. være Køkken og bad, Hus og have, Sundhed, Golf samt Bil, båd og camping. Det vil sige, at læserne (og annoncørerne) tilbydes en tæt totaloplevelse af beslægtede annoncer og redaktionelle tekster, som måske ikke sådan lige er til at holde ude fra hinanden.


Og kreative formater og løsninger er der mange af
i medierne. Produkter bliver f.eks. omtalt i deres redaktionelle stof, f.eks. i et livsstilstillæg eller boligtillæg til en avis eller i et tv-program, hvor studieværten f.eks. besøger et byggemarked, en messe eller en virksomhed i en knivskarp balance mellem reklame og redaktionelt stof, og i en del tilfælde er der utvivlsomt tale om skjult reklame. Andre eksempler på kreative løsninger kan være

  • en aftale mellem f.eks., en avis/et blad og en virksomhed om omtale af virksomheden og/eller dets produkter,
  • annoncer, der er bestilt af annoncører, og som bliver udarbejdet af det blad, der bringer annoncerne (de såkaldte “advertorials” eller “promotions”).
  • pressemeddelelser fra erhvervsdrivende, der er udformet som redaktionel tekst og derfor ofte uden videre kan indgå som en nyhed i medierne
  • en svøbannonce, dvs. en annonce, hvor avisens omslag (forside, side 2 samt næstsidste side og bagsiden) udgør én, stor annonce. Forsiden af en avis er jo ellers traditionelt forbeholdt de redaktionelle hovedoverskrifter og nyheder
  • aviser og blades temanumre eller tematillæg eller selvstændige annoncetillæg, som følger med dagbladene. Der kan være tale om livsstilstillæg og særtillæg om f.eks. have, biler, mode og rejser; Forbrugerombudsmanden har bemærket, at betegnelsen ”annoncetillæg” ikke betyder, at tillægget herefter frit kan indeholde både annoncer i de sædvanlige kendte former og annoncer i form af omtale af virksomheder og virksomheders produkter
  • gratis aviser og gratis blade, som under ét kan betragtes som annoncer, f.eks. blade som Idé-Nyt, Hus og Have og Bolig og fritid
  • blade, som udgives af erhvervsdrivende til forbrugere. Det er blevet almindeligt, at virksomheder udgiver blade til forbrugerne som led i virksomhedens markedsføring. I udseende og indhold ligner disse blade almindelige uge- og månedsblade.

På alle disse områder har Forbrugerombudsmanden og /eller Pressenævnet grebet ind i løbet af de sidste ti-femten år og bragt vildfarne medier tilbage på dydens smalle vej, for det er ikke kun de vejledende regler for god presserskik, der er i spil her, men også Markedsføringsloven, hvor det i § 4 hedder: ”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.” Overtrædelse af § 4 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det vil sige, at en virksomhed, som reklamerer på en måde, så det ikke kan ses, at det er reklame, kan få en bøde. Og sidste år udsendte Forbrugerombudsmanden Reklameidentifikation – skjult reklame, Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006, som på mange måder er spændende læsning og kan give alle interesserede et overblik over en meget vildtvoksende græsplæne, hvor ukrudtet synes at blive ved med at skyde op.

Det er i denne sammenhæng, man skal se den oplevelse
, læserne fik i trafikavisen Urban d. 20. marts og i gratisavisen dato en uge senere, d. 27. marts. Her sejlede læserne lige ind i tre farvestrålende varmluftballoner på en højreside midt i tekster om henholdsvis rejser og udlandsstof. Der hænger de bare, tre balloner i forskellige størrelser og med tekstomløb, uden forbindelse til teksten eller noget andet på siden i øvrigt. Ballonerne viser sig at være det, man kalder ”teasere”, for på det næste opslag sejler de videre på venstresiden (stadig omgivet af tekst om rejser og udlandsstof) og fører os så i mål på højresiden: En helsides annonce for onsdagslotto (med samme farveholdning som ballonerne, naturligvis), som lover os en ekstra fødselsdagslodtrækning om 10 ballonsafarirejser med 10 x 1 mio. i lommepenge.

Hvad er nu det? En skjult reklame
, som bør anmeldes til forbrugerombudsmanden? En sammenblanding af redaktionel tekst og annoncer i strid med de vejledende regler for god presseskik? Det mener Allan Lillelund, annoncedirektør på Urban og dato, ikke. ”Det er klart, at en annonce som denne her har været oppe at vende i chefredaktionen et par gange, fordi der jo skal være et helt tydeligt skel mellem redaktionel tekst og annoncer, men det mener vi også, der er i det her tilfælde,” siger Allan Lillelund. ”Vi overholder selvfølgelig de gældende regler, men vi vil også gerne gøre vore kunder tilfredse, og det er den balance vi mener er i orden her, fordi ballonerne fører direkte ind i annoncen. Der skal mere og mere til i form af kreative formater og løsninger i det bombardement af informationer, mediebrugere udsættes for, og faktisk synes jeg, at lige netop den annonce er rigtig god.”

Men uanset hvordan det nu forholder sig
med teasere og andre varmluftballoner, er der nok at holde øje med i et marked, hvor kreativiteten tilsyneladende er uudtømmelig, samtidig med at kampen om annoncekronerne bliver stadig hårdere: personer (kendte og ukendte) anvendt som reklamesøjler, duftmarkedsføring, vennehvervning, forhandlerpræmiering, sponsorering, skjulte reklamer på konferencer, i spillefilm, kunstværker, radio- og tv-programmer og oplysninger fra det offentlige samt kreativitet over for børn og unge, på internettet, m.m.m. Onsdagslottos lille ballonsafari ind over opslagene i Urban og dato vil måske vise sig at være noget af det mere uskyldige, vi som læsere og mediebrugere i øvrigt vil blive udsat for i de kreative formaters og løsningers ekspanderende univers.

GHOSTS OF CITÉ SOLEIL, 2007

Se Det Danske Filminstitut www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer.

INDHOLD:

·          Til læreren
·          Baggrund – om Haitis historie
·          Spørgsmål til baggrundsafsnittet
·          Filmens handling
·          Indledende spørgsmål til filmen
·          Filmens genre og form
·          Instruktøren
·          Gode links
·          Kolofon

Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne
Fag: dansk, historie, samfundsfag, film og tv, engelsk, fransk

KOLOFON


Ghosts of Cité Soleil
Et undervisningsmateriale
Af Søren Søgaard
Stillfotos
Jean Bart, Frederik Jacobi, Milos Loncarevic, Peter Sørensen
Redaktion
Flemming Kaspersen
Udgiver
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K
Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk
Det Danske Filminstitut © 2007