Kategoriarkiv: Kurser – virksomheder

1. At skrive, det er ingen kunst

Et foredrag om skrivning som et håndværk, der kan læres af de fleste, og som alle kan blive bedre til. Målet er at give deltagerne en række værktøjer, som dels sætter dem i stand til at effektivisere deres egen skriveproces og gøre deres tekster bedre, dels gør dem til gode sparringspartnere for andre.

2. Coaching i skriveprocessen

Gode tekster grundlægges, før den første tast på computeren røres, og den bedste hjælp, en skriver kan få, er at finde nogen at tale med. Dette oplæg ser nærmere på, hvad coaching vil sige i skrivesammenhænge, hvad forskellen er på vejledning og coaching, og hvad coachens rolle er fra både skriverens og coachens synsvinkel.

3. Journalistisk formidling

Formål
Organisationer og virksomheder har et stadigt stigende behov for effektiv intern og ekstern formidling. Formålet med dette kursus er at introducere journalistiske metoder og teknikker, der kan gøre artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve m.m. mere spændende og læseværdige.

Indhold
Dette vil være et kombineret teoretisk og værkstedspræget kursus med korte oplæg og masser af praktiske øvelser i vinkling, sprogudvikling og disponering af stoffet, så det bliver let, levende og læst.

Deltagerne introduceres til og arbejder med journalistiske genrer og skrivemodeller og andre virkemidler og lærer at afpasse sprog og stil i forhold til forskellige målgrupper.

Der kan også blive mulighed for faglig feedback på egne tekster.

Ud over arbejdet med den skriftlige formidling vil der også være fokus på ”vejen til det gode interview”, herunder pressehåndtering og presseetik.

Temaer
Skriveprocessen: hvad sker der, når man skriver,
hvorfor kan det være svært, og hvordan får man styr på det ?

Observation, idéudvikling og coaching

Organisering: hvad skal med, og hvad skal ikke med ?

Struktur: hvordan skal teksten se ud ?

Godt og dårlig sprog og sproglige serviceeftersyn

Hvordan taler man med journalister?

Hvad er en god historie?

10 gode råd om interview

Hvilke begrænsninger ligger der på journalisters arbejde?

Vi ser på, hvad der kan gå galt, og opstiller fem enkle regler for god formidling.

4. Det sproglige serviceeftersyn

Et lille kursus i at undersøge sproget i virksomhedens skrivelser og breve og udskifte det, der ikke virker. Ligesom en motor bliver slidt, når den har kørt mange kilometer, og ofte ad de samme veje, kan sproget blive træt og kraftløst. Vi ser på det som på en maskine og skifter de dele ud, som trænger til det. Det kan være:

  • informationernes rækkefølge eller tekstens struktur, som gør det
    vanskeligt at opfatte indholdet
  • papirsprog eller magtsprog, som forvrider kommunikationen
  • forvægt, verbalsubstantiver eller høje lixtal, som gør teksten vanskelig
    at afkode
  • eller ganske enkelt støj på linien, fordi sproget anvendes forkert.

    Vi ser på gode og dårlige eksempler og skriver de sidste om, så de bliver til at holde ud.

5. Billeder og billedfortælling

Moderne avisdesign lægger overordentlig stor vægt på billeder, både som selvstændige fortællinger og som designelementer, der skal styre og lede øjets vandring over de grafiske flader. Vi ser på billedernes rolle i den grafiske design, hvad et godt billede egentlig er, gennemgår dagspressens forskellige billedtyper og forsøger at finde en mulig billedetik.

6. Forslag til en kursusdag om skrivecoaching for sprogrøgtere i virksomheder

Formålet skal være at øge deltagernes bevidsthed om skriveprocessen og dens forskellige faser, specielt det nyttige ved førskrivningsteknikker og god tekstrevision, og at introducere coaching som et effektivt og overkommeligt værktøj til at blive bedre og hurtigere.

Det er i den forbindelse vigtigt, at coaching ikke bliver opfattet som et ledelsesinstrument, men netop som en hjælp til både personlig udvikling og til forbedring af den skriftlige kommunikations kvalitet.

Indholdet kommer til at bestå af en afdeling om skriveprocessen, en afdeling om coaching og et lille oplæg om at organisere tekst.

Forløbet bliver en blanding af oplæg, eksempler, praktiske øvelser og diskussion og kommer til at omfatte følgende temaer:

1. Skriveprocessen.

Alle skriveres grundlæggende problem er at få deres skriveproces organiseret ordentligt. Grundtanken er, at man ikke kan gøre skrivere bedre ved at reparere på deres tekster, men kun ved at finde ud af, hvad de gør, og hvordan de gør det, mens teksterne bliver til.

  • Hvad sker der, når man skal skrive, hvorfor kan det være svært, og hvordan får man styr på det?
  • Hvordan undgår man skriveblokeringer, og hvordan hjælper man bedst sig selv og andre?
  • Hvordan takler man store skriveopgaver?2. Coaching.

    Bedre tekster forudsætter bedre skriveprocesser, og coaching er det skriveredskab, der har den største virkning.

  • Hvad er coaching – og hvad er det ikke?
  • Hvordan forholder coachen sig til skriveren – og skriveren til coachen?
  • Hvilke værktøjer har coachen til rådighed?
  • Hvilken rolle spiller coachen i arbejdsprocessen, og hvordan tilrettelægger man gode coachingforløb.3. Struktur.
  • Hvordan skal teksten se ud?
  • Hvilke tekstmodeller findes der, og hvordan kan man organisere dem?
  • At invitere læseren indenfor.
  • Overskrifter og mellemrubrikker.
  • Indgange og udgange.
  • Grafer og tabeller.
  • Om korttidshukommelsen og det sproglige serviceeftersyn.
  • Om at skrive med ørerne.Jeg møder med oplæg, eksempler og små øvelser.
    Deltagerne skal høre godt efter, arbejde flittigt og have det sjovt!

7. Eksempel på et kursusprogram over to dage i skrivning og formidling

Målet med kurset er at give deltagerne en række værktøjer, som dels sætter dem i stand til at effektivisere deres egen skriveproces, dels gør dem til gode sparringspartnere for andre.

Undervejs vil vi arbejde os igennem: Idéudvikling, procestænkning, skrivemodeller, skrivecoaching og skriveteknikker. Dertil kommer et sprogligt serviceeftersyn med tilhørende tjekliste.

Endelig vil der være gode råd til og diskussioner om, hvordan man bærer sig ad med at holde energien oppe og processen i gang ved længerevarende skriveprojekter.

1. dag

09.00 Intro. Præsentation af kursetOpvarmningsøvelse: turboskrivning

Gode tekster og dårlige tekster

Skriveprocessens finurligheder

Hvorfor kan det være svært, og hvad kan man gøre ved det?

Idéudvikling og organisering
Øvelser

Gode værktøjer og coachens rolle

12.00 Frokostpause
13.00 Hvad er coaching?God og dårlig coaching

Øvelser

Genrer og skrivemodeller

15.30 Afrunding af dagen og opgave til næste dag: Fyld blokken ude i virkeligheden (tager ca. 1 time)

2. dag

12.00Frokostpause13.00Hvad gør tekster dårlige?

Korttidshukommelsen og det sproglige serviceeftersyn

09.00 Gode tekster forudsætter gode skriveprocesserIdéudvikling og planlægning af tekster

Coaching

Skrivning

Oplæsning og munter samtale

15.40 Afslutning og evaluering af kurset
16.00 Slut