Varighed 3-4 timer.

Dette oplæg handler om at afdække, hvad det vil sige at skrive, hvad der gør skrivere langsomme og usikre, og hvad der gør dem hurtige, giver dem selvtillid og gør dem glade. Det bygger på overbevisningen om, at man kun kan lære at skrive ved at skrive, og mens man skriver. Og at skrivere har nogenlunde de samme problemer, hvad enten de er elever i skolen, rapportskrivere i virksomheder eller journalister for den sags skyld.

Oplægget beskæftiger sig med skriveprocessen og med coaching som værktøj og vil bestå af en blanding af foredrag, diskussioner og øvelser. Det er nemlig kun den, der arbejder, der lærer noget. Og sådan er det også, når læreren retter elevernes stile!

Varighed 3-4 timer.

Dette kursus klæder lærere på til at undervise i avisen som medie. Deltagerne kommer både til at arbejde med avisers indhold og design og med selv at producere forskellige elementer i avisen.

På kurset vil følgende temaer blive gennemgået:

• Avisens historie, udvikling og selvforståelse
• Avisens placering i mediebilledet
• Avisens design
• Avisens billeder og billedpolitik
• Avisens genrer og skrivemodeller
• Rubrikker og indgange
• Den journalistiske skriveproces med øvelser: hvad sker der, når man skriver, hvorfor kan det være svært, og hvordan får man styr på det ?
• Hvad er en god historie?
• 10 gode råd om interview
• Hvilke begrænsninger er der på journalisters arbejde?
• Orientering om Avisen i UndervisningenKurset kan vægtes efter behov og udvides, hvis deltagerne ønsker at koncentrere sig om særlige sider af emnet.

Varighed ca. 6 timer.

Dette kursus arbejder med journalistik som pædagogisk metode og
forudsætter, at deltagerne er bekendt med procestænkning og -praksis.

Efter et kort resumé af skriveprocessens finurligheder gennemgår vi journalistens rolle som informationsmægler, den journalistiske skriveproces, forskellige former for journalistik, de journalistiske genrer og de skrivemodeller, man med fordel kan betjene sig af i effektiv formidlingsskrivning.

Formålet er at udvikle journalistiske arbejdsmetoder som læringsværktøj.

Deltagerne skriver og coacher en stor del af tiden. Øvelserne vil omfatte fokusøvelser, resuméer, planlægning af tekster og skrivning af reportage, interview og featuretekster.

Varighed 2 dage, enten eksternat eller internat.

Kurset forudsætter ikke nødvendigvis erfaring med journalistik.

Første dag gennemgår omtrent det samme program som kursus nr. 3, Journalistisk skrivning og journalistiske skriveformer, blot med flere øvelser.

Men på dette kursus er der en opgave til næste dag, nemlig den at fylde notesblokken med god observationsskrivning ude i den virkelige verden for at få råmateriale til en eller flere gode historier, som skal skrives i en valgt genre dagen efter.

Dag to består af en blanding af research, planlægning, skrivning og coaching af tekster med skrappe deadlines.

Kurset slutter med fremlæggelse og diskussion af deltagernes egne produkter.

Varighed 6-7 timer.

Dette oplæg henvender sig meget bredt til lærere, der interesserer sig for sammenhængen mellem skrivning, læsning, tænkning, oplevelse og læring og indeholder også et par gode idéer til projektopgaven.

Det bygger på visheden om, at man kun kan lære at skrive ved at skrive, og mens man skriver, og at skrivning samtidig er en vigtig del af hjernens måde at tænke og erkende på.

Skrivning er derfor ikke blot en danskfaglig aktivitet, men bør indgå i alle fag som en del af alle læreprocesser.
Men for at virke skal skrivning være et redskab og ikke et problem. Efter en gennemgang af skriveprocessens finurligheder, og hvad man kan gøre ved dem, præsenterer jeg den journalistiske arbejdsproces som en særlig måde at se verden på, og de journalistiske skriveformer som et alternativ til skolens traditionelle genrer. En vigtig pointe er, at skrivere har nogenlunde de samme problemer, hvad enten de er elever (eller lærere!) i grundskolen, rapportskrivere i virksomheder eller journalister for den sags skyld.

Kurset vil bestå i en blanding af foredrag, diskussioner og en hel del skrivning. Det er nemlig kun den, der arbejder, der lærer noget.

Og sådan er det også, når læreren retter elevernes stile!

Et oplæg om pressebilledets daglige fortællinger.

Varighed 3-4 timer.

Med udgangspunkt i en gennemgang af billedernes rolle i moderne avisdesign opstilles en typologisering af billederne i den daglige avis, og efter en nærmere bestemmelse af, hvad et godt billede egentlig er, gennemgås dagspressens forskellige billedtyper.

Moderne avisdesign lægger overordentlig stor vægt på billederne, både som selvstændige fortællinger og som designelementer, der skal styre og lede øjets vandring over avissidernes grafiske flader.

Kurset giver værktøjer til billedarbejde i forbindelse med både læsning af sagtekster og arbejde med massemedier og formidling.

Et kursus i journalistik og journalistiske genrer

Varighed 2 dage med en praksisperiode imellem.

Dette kursus henvender sig især til dansklærere og arbejder med journalistik som pædagogisk metode. Vi gennemgår skriveprocessen, coaching som værktøj for skrivere, den journalistiske arbejdsproces, de journalistiske genrer og skrivemodeller og de grundlæggende regler for design af avissider. Kurset henvender sig i høj grad til lærere, der har tænkt sig at arbejde med aviser, f.eks. i forbindelse med Avisen i Undervisningens uge 44 i grundskolen, men rummer også masser af idéer til skriveundervisning i det hele taget og på alle niveauer.

Kurset består af en oplægsdag samt en opfølgningsdag efter en praksisperiode på en måned eller to. Deltagerne må være indstillet på dels at udføre egne opgaver, dels at afprøve idéerne fra oplægsdagen i deres egen undervisning.

Opfølgningsdagen bruges til at opsamle praktiske og pædagogiske erfaringer, drage teoretiske konklusioner og søge mere viden.

På kurset er følgende på dagsordenen:

• Overvejelse af, hvad skrivning egentlig er, hvorfor det kan være svært, og hvad man kan gøre ved det.
• Idéudvikling.
• Coaching som værktøj i skriveprocessen.
• Observationsskrivning. Tænkeskrivning. Formidlingsskrivning.
• Forskellen på procesorienteret pædagogik og procesbevidst skrivning.
• Skoleskrivningens mulige problemer. Fordelene ved journalistik som pædagogisk metode.
• Journalisten som informationsmægler. Formidlingens konflikter.
• Typer af journalistik.
• Genrer og skrivemodeller: nyhedshistorie, interview, baggrund og feature.
• Anskueliggørelse og eksponering: “Don’t tell it, show it.”
• Design og layout. Læsestrategier.
• Forskellige øvelser.
• Idé-udvikling og coaching. Udarbejdelse af skriveplaner.
• Skrivning og coaching.
• Oplæsning og munter samtale.

Et oplæg om undervisningsstrategier og læringsstrategier

Varighed 6-7 timer.

Ud fra en afdækning af, hvilke opfattelser af undervisning og læring der findes, gennemgår dette kursus sammenhængen mellem undervisningen og de almindeligste læringsstrategier samt bedømmelsesmetodernes rolle for de læringsstrategier, elever og studerende anlægger. Samtidig betragtes undervisning som læring: undervisning bliver bedre af at studere elevernes læringsstrategier.

Vi ser på undervisningsteorier som:

• Undervisning som fortælling eller overførsel af information
• Undervisning som organisering af elevernes aktiviteter
• Undervisning som noget, der gør elevernes læring mulig og ser på deres indflydelse på elevernes valg af dybdestrategier og overfladestrategier for deres læring.Derefter ser vi på bedømmelsesmetodernes rolle og sammenhængen mellem bedømmelser og læringsstrategier. Det er i bedømmelserne og ikke i formuleringen af mål og delmål, at den virkelige læreplan defineres for eleverne.

  Kurset skulle gerne munde ud i:

• 14 regler for bedømmelser og tilbagemeldinger
• En formel for undervisning: 6 principper for god undervisning
• En formel for læringEndelig vil der være et modul om effektiv og bæredygtig kollegial supervision efter coachingprincippet. Vi ser på
• Supervision som coaching
• Strategisk coaching
• Procescoaching- og beskæftiger os med spørgsmål som:
  Hvad synes du bedst om ved lærerjobbet? Hvad bryder du dig mindst om? Hvad gør du, når du skal planlægge undervisning, og hvordan gør du det? Hvad gør du, når du begynder en time, og hvordan gør du det?
  Hvad er en god time for dig? Hvad er en rigtig dårlig time for dig?
  Hvad ville du gerne lære for at gøre din undervisning bedre?

  Kurset bygger på en blanding af egne erfaringer og teori, som især stammer fra Paul Ramsdens bog Strategier for bedre undervisning, Gyldendal 1999.