Ganske vist køber skoleelever ikke aviser, men det er i skolen deres læsevaner og mediekultur grundlægges. Hvis man i en gennemsnitlig gymnasieklasse spørger, hvor mange der læser i en avis hver dag, vil en, højst to lidt usikkert række hånden i vejret. Og da de fleste bor i hjem, som ikke abonnerer på en avis, vil et undervisningsforløb i, om og med en avis for en meget stor del af disse unge være første gang, de overhovedet lukker sådan en op og finder ud af, hvad der egentlig gemmer sig bag forsiden.

Unge er hverken dumme eller formørkede. Deres omverdensorientering og almindelige forståelse af tingene fejler ikke noget, og de er i høj grad eksperter i deres egne liv. Avisen er bare ikke en af de måder, de orienterer sig på. Der er ikke ret meget i deres kultur, deres hjem eller deres skolegang, der har kunnet overbevise dem om, at en avis er en nyttig, for slet ikke at sige en uundværlig, del af deres liv. De er den fremtid, dagbladene kan se frem til, medmindre nogen gør noget for at ændre den.

En del redaktører synes at være af den opfattelse, at unge helt af sig selv kommer til at læse avis, når de bliver ældre, fuldstændig som når de kommer i puberteten. Det gør de ikke. Avislæsning er kulturelt betinget, og kun hvis unge oplever, at læsning giver dem værdier, som ikke kan fås på anden måde, bliver de interesseret. Og det grundlæggende medievalg træffes på et tidligt tidspunkt, mens mennesker endnu går i skole, og senest i ungdomsuddannelserne, hvis ikke det allerede her er for sent.

Dagbladene har en chance for at placere sig i de unges bevidsthed ved at hjælpe med at uddanne de mennesker, der træffer de endelige beslutninger om undervisningen i Danmark, nemlig lærerne. Men mens markedet for avislæsning hastigt skrumper, klamrer mange redaktører og direktører sig til traditionelle marketingsstrategier eller til håbet om en slags genetisk bestemt avislæsning.

Markedsføring kan ikke gøre det. God undervisning med, om og i aviser virker både dybere og længere end reklamekampagner, fordi undervisning, når den bliver rigtig udført, når ind i menneskers hoveder og følelser og ændrer deres værdier og deres forståelse af verden. Og undervisning skal udføres af folk, som har forstand på det.

Avisen er en enestående tekstsamling om virkeligheden. Den bør være sin egen markedsføring, og skoler burde have aviser liggende overalt og anvende dem i alle fag. Dagbladene burde sætte pris på og hjælpe de lærere, som endnu mener, at aviser er værd at beskæftige sig med i undervisningen, men det er besynderligt og absurd, at lærernes interesse i aviserne virker større end dagbladenes interesse i lærerne.

Mange dagblade har svært ved at forstå, hvordan disse ting hænger sammen, og nu mener dagbladenes organisation åbenbart, at de ikke har råd til at opretholde et vigtigt mediekulturelt tiltag som Avisen i Undervisningen. Spørgsmålet er, om de har råd til at lade være.