Prent, november 2007
Når ordene strejker
– om skriveblokeringer og skriveangst
Findes skriveblokeringer? Hvis du lider af sådan en, er du ikke i tvivl.
Men hvor kommer de fra, og hvad kan man gøre ved dem?
Svaret er ikke enkelt, men trøst dig: Du kan snakke og især skrive dig ud af dem.
Af Søren Søgaard
Kender du det? Du sidder foran din computerskærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige, men der kommer ingenting ud, eller også er det, der kommer ud, noget andet end det, du havde tænkt:
for lidt, for tyndt, forkert.
for lidt, for tyndt, forkert.
Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, om skriveblokeringer
overhovedet findes, eller om det bare er en fiks måde at sno sig uden om en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den eller
har lyst til at løse den.
overhovedet findes, eller om det bare er en fiks måde at sno sig uden om en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den eller
har lyst til at løse den.
Men som englænderne siger: ”The proof of the pudding is in the eating.”
Man skal ikke beskæftige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid, før det står klart, at skriveblokeringer er meget virkelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan være af meget forskellig karakter og derfor skal behandles forskelligt.
Man skal ikke beskæftige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid, før det står klart, at skriveblokeringer er meget virkelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan være af meget forskellig karakter og derfor skal behandles forskelligt.
Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand, hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at du kommer i gang eller gennemfører dit skriveprojekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire hovedtyper:
- En blokering, som skyldes almindelig forvirring
- En blokering, som skyldes manglende fokus
- En stofblokering, som i virkeligheden kan være beslægtet med den alvorligste, nemlig:
- En egentlig skriveblokering eller skriveangst med deraf følgende undgåelsesadfærd,
For at tage det alvorligste problem først, nemlig skriveangst, ser det ud til, at problemet bunder i personlige oplevelser med indlæringen af skriftsproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i romanen En flygtning krydser sit spor:
”Angsten for det urigtige havde forhindret mig i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine første stile – som jeg skrev med lyst og glæde – blev sværtet til med røde streger af en dum mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn – man kan kun ødelægge den, som barnet allerede har.”
Stofblokeringen har berøringsflader med skriveangsten på den måde, at fordybelse i stofindsamling og læsning kan være en undgåelseshandling. Så længe man læser og samler ind, kan man bilde sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hånden. Men samtidig hober stoffet sig op foran skriveren som en uoverstigelig hindring af informationer og tilgange, som gør det stadig
mere umuligt at komme i gang.
Skriv skriv skriv
Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i stigende doser udsætter sig selv for det angstfremkaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt, og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om hvad som helst hver
dag på et bestemt tidspunkt og i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men koncentrer dig om at få så meget som muligt ned på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men netop skrives, og skrivning bør være en del af arbejdsprocessen fra den første dag.
Tips til overvindelse af skriveangst og stofblokeringer:
Bliv bevidst om skriveprocessen
Tips til afklaring af skriveprocessen:
Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks. klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget og angsten.
Vi kender disse skrivere som minimalskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som muligt, så kort som muligt og så sjældent som muligt for at begrænse ubehagets omfang.
Vi kender disse skrivere som minimalskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som muligt, så kort som muligt og så sjældent som muligt for at begrænse ubehagets omfang.
Stofblokeringen har berøringsflader med skriveangsten på den måde, at fordybelse i stofindsamling og læsning kan være en undgåelseshandling. Så længe man læser og samler ind, kan man bilde sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hånden. Men samtidig hober stoffet sig op foran skriveren som en uoverstigelig hindring af informationer og tilgange, som gør det stadig
mere umuligt at komme i gang.
Stofblokeringer kan også udløses af de to første blokeringer, forvirring og manglende fokus, som har at gøre med den måde, skriveprocessen gribes an på. Mange skrivere har kun ringe indsigt i skriveprocessen og har kun én skrivestrategi, som de oven i købet ikke nødvendigvis ved ret meget om, men accepterer som den måde, de nu engang gør tingene på. Forvirring er et resultat af, at skriveren forsøger at gøre alting på samme tid, hvilket man også
kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig med at de vanskelige og meget definitive ord skal skrives på papiret eller tastes på computerskærmen, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn til alle de mekaniske konventioner som stavning, tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden et klart fokus,
bliver hele processen som en hverdagsmorgen på Helsingørmotorvejen.
kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig med at de vanskelige og meget definitive ord skal skrives på papiret eller tastes på computerskærmen, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn til alle de mekaniske konventioner som stavning, tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden et klart fokus,
bliver hele processen som en hverdagsmorgen på Helsingørmotorvejen.
Skriv skriv skriv
Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i stigende doser udsætter sig selv for det angstfremkaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt, og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om hvad som helst hver
dag på et bestemt tidspunkt og i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men koncentrer dig om at få så meget som muligt ned på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men netop skrives, og skrivning bør være en del af arbejdsprocessen fra den første dag.
Tips til overvindelse af skriveangst og stofblokeringer:
Skriv med det samme – vent ikke på inspiration eller tjek.
Det vigtigste er ikke at skrive godt, det vigtigste er at skrive.
Øv dig med fri skrivning. Skriv i 10 minutter hver dag om hvad som helst, som falder dig ind, eller som du har oplevet. Det er lettere end du tror.
- Skriv om noget, som interesserer dig, men gør det med slukket skærm, så du ikke bliver fristet til at gå tilbage og kritisere. Det er forbudt at gå i stå, men skulle det alligevel ske, skriver du bare om det, indtil tiden er gået.
- Skriv logbog hver dag om dagens oplevelser og dine tanker og følelser i forbindelse med dem.
- Skriv et brev til dig selv om din dag eller uge.
- Skriv så hurtigt, du kan, og sæt dig kvantitative (sider eller tid) og ikke kvalitative (er det nu også godt nok?) mål.
- Skriv altid der, hvor det er nemmest, og hvor du har mest at sige.
- Del store opgaver op i mindre kasser, og skriv i hver kasse for sig.
- Bland aldrig skrivning og redigering sammen: Først skal du være kreativ, derefter kan du være kritisk.
Bliv bevidst om skriveprocessen
Det andet, en skriver kan gøre, er at blive mere procesbevidst, altså at lære mere om skrivning som et håndværk. En møbelsnedker vil aldrig finde på at save, lime, hamre og høvle på samme tid, men arbejde sig igennem sit projekt fra begyndelsen til enden efter en fastlagt og gennemprøvet metode. For at sådan en arbejdsproces skal kunne fungere ordentligt, må snedkeren begynde med en
klar idé om, hvad det er for et produkt, han ønsker at frembringe, hvilke metoder og redskaber, han har til rådighed, hvilken fremgangsmåde, han vil følge, og hvilke færdigheder, han er i besiddelse af. Eller sagt på en anden måde: Han må vide, hvad han gør, og hvordan han gør det i hver af arbejdsfaserne frem mod
det færdige produkt, og sådan er det også med skrivere, uanset
hvilken skrivestrategi, den enkelte skriver benytter sig af.
klar idé om, hvad det er for et produkt, han ønsker at frembringe, hvilke metoder og redskaber, han har til rådighed, hvilken fremgangsmåde, han vil følge, og hvilke færdigheder, han er i besiddelse af. Eller sagt på en anden måde: Han må vide, hvad han gør, og hvordan han gør det i hver af arbejdsfaserne frem mod
det færdige produkt, og sådan er det også med skrivere, uanset
hvilken skrivestrategi, den enkelte skriver benytter sig af.
Tips til afklaring af skriveprocessen:
- Fortæl en person, som gider høre på hvad du har at sige, om den måde, du skriver på. Afslut beretningen med at skitsere din skriveproces på et stykke papir.
- Del din proces op i adskilte faser og sæt navn på dem.
- Forklar hver enkelt fase i din skriveproces for en anden, og gør rede for, hvilke værktøjer du har til at løse dine problemer med.
- Skriv med slukket skærm i 10 minutter om, hvad du gerne ville lære at gøre bedre som skriver.
Tal før du skriver
Tips til at tale skrivningen i gang:
Det tredje, en skriver kan gøre, er at tale med nogen om det, han eller hun er i færd med eller tænker på at gøre. Talesproget er tættere på tanken, og det, du gerne vil skrive og gøre, kan med fordel tales frem, før du forpligter sig på skrift.
Jo mere du taler om din skrivning, før du udfører den, jo bedre bliver du, både til at fokusere og til at håndtere processens forskellige arbejdsfaser. Derfor bør du aldrig skrive noget, før du har talt med nogen om det.
Jo mere du taler om din skrivning, før du udfører den, jo bedre bliver du, både til at fokusere og til at håndtere processens forskellige arbejdsfaser. Derfor bør du aldrig skrive noget, før du har talt med nogen om det.
Tips til at tale skrivningen i gang:
- Fortæl en anden om din tur til indkøbscentret. Skriv derefter din fortælling ned.
- Fortæl en anden, hvilket fokus din opgave skal have. Skriv det derefter ned som et ultrakort resume eller et hovedspørgsmål, som skal besvares.
- Fortæl en anden, hvilket stof du har tænkt dig at inddrage, og hvorfor. Opstil derefter en liste over stoffet.
- Fortæl en anden om den måde, du har tænkt dig at organisere din tekst på. Lav derefter en skitse over tekstens struktur.
Det vigtigste er at gå i gang! Og for resten: Hvis du mangler noget at skrive om og en form at skrive i, kan du roligt gå i gang med de journalistiske genrer. Det bedste middel mod skriveblokeringer er nemlig at skrive om virkeligheden!