Prent, oktober 2004

Journalistikkens grundlæggende værktøj

Kurt Strand fra interviewprogrammet Profilen på DR1 har skrevet en bog om interview for journalister. Han har tænkt den som en håndværksbog til sine kolleger i alle medier, men den kan være god at få forstand af for de lærere, der gerne vil skærpe indsigten i det, der foregår på tv-skærmen eller avissiderne, eller ligefrem anvende journalistik som en del af undervisningen.

 

Af Søren Søgaard

 

I et interview forløb et spørgsmål/svar sådan her: Sp.: ”Ville embedsværket ikke bryde sammen, hvis topembedsmænd går, fordi de er uenige i regeringens politik?” Sv.: ”Jeg tror, der er noget galt med dit spørgsmål.”

Et andet forløb sådan: Sp.: ”Socialdemokratiet er i virkeligheden to partier og Henrik Dahl, det har du skrevet en hel bog om?” Sv.: ”Ja, det må jeg tilstå. Øh – kunne du ikke være lidt mere præcis med hensyn til, hvad du gerne vil høre?”

                 Begge eksempler er hentet fra Kurt Strands nye bog om interview og viser, hvad der kan ske, når spørgsmålet, interviewets ultimative værktøj, anvendes forkert, i det første eksempel fordi det er lukket, og i det andet fordi det er upræcist.

Interviewet er en af de grundlæggende journalistiske discipliner og er både en genre i sig selv og en metode, der indgår som en bestanddel i de fleste andre genrer. For at forstå journalistikkens væsen og særpræg er det derfor uomgængeligt nødvendigt at skaffe sig en vis indsigt i interviewets mekanik fra planlægning til udførelse, hvad enten det drejer sig om et interview i et færdigt tv-format, som f.eks. Profilen, et skrevet interview i en avis eller et researchinterview, der skal bruges som råstof i en anden genre.

                 Kurt Strands bog Interview for journalister gennemgår omhyggeligt og systematisk alle faser i arbejdet, lige fra den første indskydelse over idé, vinkling , research, planlægning og aftaler med interviewpersonen til spørgeteknikken og den endelige analyse af produktet. Hvert kapitel foregribes af en lille scene fra virkeligheden, der konkretiserer det efterfølgende tema, ligesom teksten er gennemvævet af både gode og dårlige (og underholdende) eksempler på det, kapitlet handler om.

Som udgangspunkt slår bogen fast, at et interview ikke er en samtale mellem to ligeværdige parter, der diskuterer hinandens synspunkter og opfattelser. Et interview består af to roller, en interviewer og en interviewperson, og det bør stå krystalklart for begge parter, at de ikke har samme formål med deres møde. En meget stor del af bogen drejer sig derfor om, hvordan især intervieweren skal håndtere dette asymmetriske møde.

Til undervisningsbrug er især den grundige gennemgang af arbejdsmetode, spørgeteknik og historiestrukturer anvendelige. Det er en særdeles nyttig og produktiv pointe, at et godt interview er et resultat af god forberedelse og gode spørgsmål, at en god forberedelse kan ødelægges af dårlige spørgsmål, men at gode spørgsmål ikke kan redde en dårlig forberedelse.

Specielt tre kapitler er interessante for læreren i samfundsfag, nemlig kapitel 5 om den professionelle interviewperson og kapitlerne 9 og 10 om iscenesættelsen og de kontrakter, der indgås mellem interviewer og interviewperson, før det hele går løs.

Der ligger et foruroligende perspektiv i det forhold, at det jo ikke bare er de såkaldte professionelle interviewpersoner som politikere og virksomhedsledere, der omgiver sig med medierådgivere og spindoktorer og tager kurser i at håndtere journalister.  De ”rigtige” journalister tager også kurser i, hvordan medierådgivere og spindoktorer forbereder deres arbejdsgivere på at håndtere netop journalisterne. Og det ser ud til, at det ofte er de samme mennesker, der underviser begge parter, sådan at forholdet mellem dem i løbet af 90’erne har udviklet sig til et slags selvfødende mediecirkus. Og Gud nåde den, der ryger i maskinen uden at være forberedt!

Kurt Strands bog er ikke en akademisk undersøgelse af en genre, men en håndværksbog, der udspringer af en praksis og ser verden fra journalistens perspektiv. For den akademisk skolede kan den måske nok her og der komme til at virke som en lidt selvhøjtidelig beskæftigelse med banaliteter, men til gengæld rummer den en erfaringsbaseret indsigt i en side af mediebilledet, som ellers kun vanskeligt er tilgængeligt for udenforstående.

Og bogens understregning af idéens, fokuseringens og vinklingens betydning for resultatet af arbejdet er en støtte til de lærere, som mener, at deres elever kommer til at skrive bedre, hvis de ved, hvad det er, de vil fortælle, og hvorfor. Og det er jo ikke så ringe endda.

 

Kurt Strand, Interview for journalister. Spørgeteknik, skarpvinkling og struktur. 225 sider, 299 kroner, Forlaget Ajour.