Dansk Psykologisk Forlag 2005
I de senere år er man blevet meget opmærksom på sammenhængen mellem hjerne og følelser. Kærlighed gør en forskel er baseret på neuropsykologisk forskning og fokuserer på de udviklingspsykologiske områder, der er afgørende for den sociale adfærd. Det forklares, hvorfor og hvordan en kærlig relation til støttende og omsorgsfulde voksne er vigtig for hjernens udvikling i de første år i livet. Forfatteren beskriver, hvordan vi udvikler vores ‘sociale hjerne’ og giver eksempler på, når det går galt i relationen mellem forældre og børn – samt på konsekvenserne. Forældre, pædagoger, psykologer og politikere får her dokumentation for kærlighedens betydning.
Oversat fra engelsk af Søren Søgaard.
Forord af Charlotte Ringsmose.