Undervisningsmateriale

NORDKRAFT, 2005

Se Det Danske Filminstitut www.dfi.dk/dfi/undervisning/nordkraft og www.nordkraftfilmen.dk

NORDKRAFT – ET UNDERVISNINGSMATERIALE
Af Søren Søgaard

 

TIL LÆREREN

Foto: Per Arnesen
Dette undervisningsmateriale til filmen “Nordkraft” er primært rettet mod undervisning i samfundsfag og dansk i folkeskolens ældste klasser, men er også oplagt at bruge i ungdomsuddannelsernes grundforløb.
Materialet består af tre dele: En kort omtalte af romanen bag filmen; en baggrundsdel om samfundsforhold, som har betydning for filmens handling og for fortolkningen af filmen; og en filmdel, som mere direkte beskæftiger sig med fortællingen og fortællesproget i filmen, samt personer, miljø og budskab. I filmdelen findes også et grundigt referat af filmens handling. Det kan desuden være interessant at sammenligne “Nordkraft” med den britiske film “Trainspotting” fra 1995. Sidst i materialet er der en omtale af “Trainspotting” sammen med et par opgaveforslag.
Afsnittene “Til læreren” og “Romanen bag filmen” er henvendt til læreren. De øvrige afsnit er skrevet med henblik på, at de kan printes og deles ud som undervisningsmateriale til eleverne.
Det er ikke tanken, at de tre dele i dele i dette materiale skal læses eller gennemgås i deres helhed. De er snarere ment som inspiration til undervisningen og repræsenterer forskellige indfaldsvinkler, læreren kan vælge imellem i arbejdet med filmen.
Der ligger forslag til arbejdsopgaver mellem de enkelte afsnit og sidst i materialet; opgaverne er formuleret, så de kan bruges efter behov – til mundtligt arbejde, gruppearbejde eller skriftlige opgaver.
God arbejdslyst.
Søren Søgaard
Filmens credits
“Nordkraft”
Danmark 2005
Instruktion: Ole Christian Madsen
Manuskript: Jakob Ejersbo, Bo Hr. Hansen, Ole Christian Madsen
Udlejning: Nordisk Film
Læmgde: 125 minutter
Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende
Steso: Thure Lindhardt
Maria: Signe Egholm Olsen
Allan: Claus Riis Østergaard
Maja: Signe Vaupel
Hossein: Farshad Kholgi
Asger: Thomas L. Corneliussen

 

ROMANEN BAG FILMEN “NORDKRAFT”

Foto: Per Arnesen

Filmen “Nordkraft” er en filmatisering (en såkaldt adaptation) af Jacob Ejersbos meget læste roman fra 2002. Romanen “Nordkraft” handler om livet blandt stof(mis)brugende unge i Aalborg i begyndelsen af 1990’erne og er en fortælling om to hovedpersoner, Maria og Allan, og en meget vigtig biperson, Steso. De tre personer får aldrig nogen rigtig relation til hinanden, men færdes i samme miljø og krydser kortvarigt hinandens veje i løbet af handlingen.

 

Romanens handling

Romanen falder i tre dele. Første del strækker sig over et par uger i 1990 og handler om Maria, som er ‘pusherfrau’ – det vil sige kæreste med pusheren Asger. Marias forældre er skilt. Moderen bor sammen med en ny mand, som hun lever et borgerligt liv med; faderen er stærkt alkoholiseret. Maria og moderen er ikke på talefod, men Maria besøger undertiden sin fader, som hun godt kan lide. Forholdet mellem Asger og Maria er temmelig slidt, og Maria bliver tiltrukket af en iransk indvandrer, Hossein, som handler stoffer med Asger. Efter en række episoder med Asger forlader Maria ham og flytter sammen med Hossein.
Bogens anden del handler om Allan, foregår i 1992 og strækker sig ligeledes over nogle uger. Allan har været ude at sejle. På søen har han været ude for en brandulykke, der har vansiret hans ansigt. Hans forældre er skilt, og hans faste holdepunkt er hans bedstefar Carl, som er gammel sømand og har en sejlbåd i Aalborg havn. Allan har en rodet ungdom bag sig med stofmisbrug og vold; det var hans bedstefar, der fik ham på ret køl og skaffede ham hyre på en coaster. Nu vil Allan i land og have styr på sit liv. Han møder Maja, som han forelsker sig i. En gammel ven, Frank, vil have Allan tilbage i det gamle liv, men det ønsker Allan ikke. Frank prøver at tvinge ham, men forgæves. Allan og Maja begynder en fælles fremtid.
Romanens tredje del foregår i 1994 og falder i to kapitler; et kort kapitel, hvor junkien Stesos forældre finder ham død af en overdosis, og et langt kapitel, der skildrer begravelsesdagen. De fleste af personerne fra bogens to første dele mødes og mindes Steso i indflettede flashbacks. En række personer får talt ud med hinanden, og to af bipersonerne, Svend og Lisbeth, finder hinanden og åbner muligheden for et nyt liv sammen.

 

Forskellige læsninger

Mange har læst “Nordkraft” som en roman, der først og fremmest handler om stofmisbrug. Det kan man for eksempel se på www.litteratursiden.dk, hvor romanen bliver omtalt sådan her:
Gruppen af danskere, der har røget en joint eller sniffet en bane hyggesne og i perioder færdes i periferien af miljøet, er større, end de fleste vil være ved. Og en af Nordkrafts styrker er, at den viser, at miljøet “rekrutterer” sine disciple både på stenbroen, i den jyske muld og i Hasseris’ millionvillaer. […] Et kynisk og benhårdt miljø, hvor tævene leveres nedad i hierarkiet […] Romanen står som et stærkt vidnesbyrd, ikke bare over 90’ernes Aalborg, men også over Danmark år 2002, hvor designerdrugs flyder til et yngre og yngre publikum, mens velmenende forældre, forargede politikere og naive journalister famler i blinde efter svar.
Men romanen “Nordkraft” kan læses på mange andre måder. For de, som er interesseret i at arbejde mere med forholdet mellem romanen “Nordkraft” og filmen “Nordkraft”, vil jeg anbefale min lille bog “Nordkraft” – fra bog til film, som er udkommet på Gyldendal i 2005. Den behandler tre centrale temaer i forbindelse med filmatiseringen: Romaners og films fortællermuligheder, romansprog og filmsprog, samt adaptation – processen fra bog til film. Desuden er der uddrag fra roman og filmmanuskript, og forfatter Jacob Ejersbo og instruktør Ole Christian Madsen reflekterer i hver deres indlæg over den proces, det er at overføre en bog til film. Bogen indeholder en lang række opgaveforslag og et minileksikon med centrale filmiske begreber forklaret i ord og billeder.
Bogen kan lånes i klassesæt på amtscentrene eller bestilles på Gyldendals hjemmeside www.gyldendal.dk.
Filmen kan skaffes til skolebrug gennem Nordisk Film Vision: www.nordiskfilm-vision.dk / login: “institution”.

 

BAGGRUND

Foto: Per Arnesen

Denne del af materialet indeholder en række oplysninger og opgaver, som er relevante i forhold til dele af filmens indhold, især stofmiljøet.

 

STOFFER I DANMARK

Hvad er stoffer?
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer begrebet “stof” som: “Ethvert emne, der kan påvirke funktionerne hos en levende organisme”. Og “afhængighed” defineres som et stofbrug, “der medfører fysiske, psykiske, sociale eller økonomiske problemer for brugeren, og/eller hvis fortsættelse indebærer fare for udvikling af sådanne problemer”.
Det betyder, at et meget udbredt stof som alkohol i virkeligheden også er omfattet af definitionen, og man kan diskutere, om cigaretter med deres indhold af nikotin og andre skadelige og vanedannende stoffer også burde omfattes af den. Men når vi til daglig bruger begrebet “stoffer”, tænker vi som regel på en mere begrænset gruppe stoffer, nemlig dem der kaldes “narkotika” eller “euforiserende stoffer”. Selvom de to betegnelser egentlig dækker over forskellige grupper af stoffer, bruges de ofte, som om de betyder det samme. I dette undervisningsmateriale har vi valgt at bruge betegnelsen euforiserende stoffer, fordi den bedst afspejler sammenhængen mellem den virkning, stofferne har, og samfundets holdning til stofferne.

 

Opgaver

  • Hvad er forskellen på ‘forbrug’ og ‘misbrug’ af stoffer? Tag udgangspunkt i WHO’s definition og diskuter, hvor meget den omfatter. Er arbejdsnarkomani, ludomani og et stort forbrug af f.eks. computerspil også ‘misbrug’?

     

  • Hvordan forholder du/I jer til alkohol og cigaretter i forhold til stoffer? Diskuter, om alkohol, cigaretter og stoffer er ufarlige, lige farlige eller helt forskellige.

     

De stoffer, som er omfattet af den danske narkotikalovgivning, inddeles i tre hovedkategorier ud fra måden, stofferne virker på:
  1. De stimulerende stoffer, f.eks. kokain, amfetamin, ecstacy, som giver forhøjet
    stemningsleje, eufori, seksuel stimulering og øget vågenhed.

     

  2. De beroligende stoffer, f.eks. heroin, hash, psykofarmaka, som virker smertestillende,
    angstdæmpende, stemningsløftende, euforiserende, beroligende, hostestillende,
    respirationsdæmpende og forstoppende. Hash er i dag det mest udbredte rusmiddel
    næst efter alkohol.

     

  3. De hallucinogene stoffer, f.eks. LSD, meskalin, psilosybin, phencyclidin (PCP) og
    ketamin, som alle kan frembringe falske sanseindtryk, der også betegnes som
    hallucinationer.

     

Opgave

  • Hvilke typer stoffer optræder i filmen “Nordkraft”? Hvordan skildres magtforholdet mellem leverandørerne af de forskellige typer stoffer?
Hvor mange tager stoffer?
Langt de færreste unge har prøvet at tage stoffer. 82 % af pigerne i alderen 16 – 20 år har ikke prøvet nogen form for stoffer og 62 % af drengene har heller ikke. I de senere år har andelen af unge, der forsøger sig med et eller andet, især hash, dog været voksende. Sundhedsstyrelsen mener, at der er omkring 25.000 mennesker i Danmark, som har et egentligt stofproblem, og ifølge TV2’s nyhedsudsendelse d. 15. juni 2005 er der cirka 6.000 narkomaner i København. Undersøgelser viser, at hver femte, som prøver stoffer, kommer ud i et regelmæssigt forbrug.

 

Opgaver

  • Hvor udbredt er brugen af stoffer i jeres klasse/klassetrin/skole? Udarbejd en anonym spørgeskemaundersøgelse, hvor I undersøger stofbruget. Stil spørgsmål om alder, køn, forbrug af alkohol, cigaretter og diverse stoftyper, og undersøg mængden og frekvensen af forbruget. Foregår stofbruget i social sammenhæng, eller gør brugeren det alene? Spørg også om, hvor brugerne får stoffet fra (de skal selvfølgelig ikke nævne navne!), og hvorfor de bruger stofferne (er der f.eks. tale om gruppepres?). Find selv på flere spørgsmål.
    Diskuter resultatet af undersøgelsen i klassen. Er I overraskede? Hvorfor/hvorfor ikke?

     

  • Diskuter om stofbrug/stofmisbrug er et generationsbestemt fænomen. Vil næste generation af voksne være præget af en udbredt brug af stoffer?

     

Hvor farligt er det?
Politiet registrerer hvert år omkring 250 dødsfald i forbindelse med stofmisbrug. Men mange flere dødsfald er stofrelaterede. Det har en række alvorlige fysiske og helbredsmæssige konsekvenser at misbruge stoffer, og samlet set har stofmisbrugere 15 gange større risiko for at dø end personer på deres egen alder, som ikke tager stoffer. Alle rusmidler påvirker hjernen og dermed evnen til at bevæge sig, tænke og træffe de rigtige beslutninger. Stoffer ændrer den fine balance mellem hjernens forskellige signalstoffer og forstyrrer dens funktioner, samtidig med at de skaber afhængighed.

 

Opgave

  • Del jer op i grupper og find oplysninger om forskellige typer euforiserende midler – inkl. alkohol og cigaretter. Find svar på spørgsmål som: Hvad er stoffet lavet af? Hvordan er stoffets effekt på hjerne og krop? I hvor lang tid efter indtagelse er brugeren påvirket? Er det strafbart at besidde og handle med?

     

  • Fremlæg jeres resultater for resten af klassen.

     

Hvor kriminelt er det?
Den lov, der forbyder nogle stoffer og regulerer omgangen med andre, hedder: “Lov om euforiserende stoffer”. Denne lov suppleres af en bekendtgørelse, som løbende bliver opdateret af Sundhedsministeriet. Fra 1. juli 2004 er det strafbart både at besidde og handle med alle former for euforiserende stoffer. Det giver henholdsvis bøde- og fængselsstraf.

 

Opgaver

  • Hvorfor er mange stofmisbrugere kriminelle? Skyldes kriminaliteten selve stofmisbruget, eller er det samfundets forbud mod brugen af stoffer, der fremkalder kriminaliteten?

     

  • Hvorfor bliver nogle unge stofmisbrugere? Prøv at blive enige om tre vigtige årsager. Sammenlign med filmen “Nordkraft”s fremstilling.

     

  • Gennemgå dagens/ugens/en periodes aviser og find ud af, hvordan stoffer og stofmisbrugere omtales. Forbinder artiklerne særlige karaktertræk med mennesker, der bruger stoffer, og særlige karaktertræk med mennesker, der bruger alkohol?

     

  • Er hash et skadeligt stof, som bør bekæmpes på enhver måde, eller en relativt uskadelig fornøjelse, hvis værste konsekvenser, sociale og individuelle, synes at stamme fra den måde, samfundet reagerer over for brugerne på?

     

  • Del jer op i to grupper, for og imod frigivelsen af hash og/eller hårde stoffer som f.eks. heroin. Fremlæg argumenterne og diskuter dem.

     

I diskussionen omkring stoffer og stofmisbrug er det interessant at se på facts i forbindelse med forbruget af alkohol i Danmark. Også alkohol er vanedannende og ødelæggende for organismen. Forbruget af alkohol i Danmark er på 1,2 liter ren alkohol per person per år, hvis man tæller alle med, både børn og voksne. Og man regner med, at 300.000 danskere har et alkoholproblem, hvilket vil sige, at de er afhængige af at indtage en vis mængde alkohol hver dag, hvis de skal undgå abstinenssymptomer. Omkring 7.500 dødsfald hvert år skyldes et overdrevet alkoholforbrug.

 

Opgave

  • Hvordan skildres forholdet mellem alkohol og stoffer i filmen “Nordkraft”? Hvordan bruges de to typer rusmidler, af hvem og med hvilke virkninger?

FILMEN

Foto: Per Arnesen

FILMENS HANDLING

Handlingen i filmen “Nordkraft” foregår ‘nu’, dvs. på tidspunktet for dens tilblivelse. Handlingen strækker sig over en uges tid eller to og foregår i et sammenhængende tidsforløb i et miljø, hvor de vigtigste personer enten kender hinanden eller krydser hinandens spor. Filmen indledes med en ca. 8 minutter lang introduktion af hver af de tre hovedpersoner, Maria, Allan og Steso. Derefter fortælles deres historier parallelt i krydsklippede scener og sekvenser. Handlingen udspiller sig i værtshus- og stofmiljøet i Aalborg med den lidt mystiske og halvt dæmoniske iraner Hossein som omdrejningspunkt. Han kontrollerer både rockerne og pusherne og foretager sig andre lyssky ting i byen.
Ved filmens begyndelse er Maria ‘pusherfrau’ for pusheren Asger. Hun fungerer som kurer for ham og har engang elsket ham, men nu er hverdagen blevet trist og håbløs. Hun kan ikke kommunikere med sin mor, som dyrker en borgerlig livsstil med sin kæreste. Faderen er angiveligt blevet sindssyg. Asger presses af rockerne (og bag dem Hossein) til at opgive sin selvstændige pushervirksomhed og kun sælge for rockerne. Han tvinges også af rockerne til at opgive sine planer om at blive tatovør. Maria forlader Asger ved filmens slutning og finder sammen med Hossein.
Allan er vendt hjem fra søen, hvor han har været ude for en brandulykke, der har vansiret hans ansigt. Han har en fortid med stofmisbrug og en voldsdom, men har nu besluttet sig for, at tingene skal blive anderledes. Han møder Maja, som han forelsker sig i. Allans gamle ven Frank mener, at Allan skylder ham en tjeneste, fordi Frank har taget en fængselsstraf uden at angive ham. Frank er nu blevet en stor mand i værtshus- og stofmiljøet med forbindelser til rockerne. Det viser sig, at også Maja har en mørk fortid med Frank. Da Allan nægter at arbejde for ham, forsøger Frank med et tæskehold at få Allan til at adlyde. Det lykkes tilsyneladende, og Maja vender Allan ryggen. Allan kører amfetamin hjem til Frank fra Tyskland, men i stedet for at aflevere, kaster han stoffet i havnen. Derefter forsvinder Frank, og filmen antyder, at det er Hossein, der gør det af med ham, fordi han har sat Hosseins penge til i transaktionen med Allan. Derefter er Allan fri, og Maja accepterer ham.
Den velbegavede Steso er den totale misbruger. Han sprøjter, ryger og indtager alt, hvad der kan give ham en oplevelse. Han færdes i miljøet omkring pusherne Asger og Hossein, men også i de rigtige junkiemiljøer i byen. Stesos småborgerlige forældres liv i rækkehuset fylder ham med afsky. Han har været kæreste med Tilde siden deres barndom. Tilde slår op med ham, fordi hun har mødt en anden. Steso får hende tilbage ved at gå på en kold tyrker på den betingelse, at hun hjælper ham. Det gør hun, men forgæves. Han tager en overdosis på gulvet i forældrenes rækkehus og dør.

 

BUDSKAB, PERSONER OG MILJØ

Foto: Per Arnesen

Indledende arbejde

Når man skal arbejde med en film, er det altid en fordel at begynde med en uforstyrret visning af hele filmen. Hvis I er en større gruppe, og det er muligt, er det en god idé at blive i lokalet efter visningen og indlede arbejdet med filmen med en spontan, åben samtale om filmen som helhed ud fra en umiddelbar oplevelse af den. Lad samtalen bevæge sig fra vurderings- til fortolkningsniveau og søg svar på spørgsmål som:
  • Er filmen god eller dårlig?
  • Hvorfor?
  • Er der en helt?
  • Er der en skurk?
  • Hvad handler filmen egentlig om?
  • Hvorfor hedder den det, den hedder?
  • Hvorfor ender den, som den gør?
Det er en god ide at skrive jeres første indtryk af filmen ned; noterne kan siden hen være et godt udgangspunkt for det analytiske arbejde med filmen.
Her følger en række opgaver, som kan inspirere til at arbejde dybere med filmens budskab, personskildringer og miljøskildring.

 

Opgaver

Budskab
  • Sammenlign handlingsreferatet i dette materiale med filmen som I oplevede den, og diskuter, om referatet giver en dækkende præsentation af filmen.

     

  • Find frem til hvad det er, der sætter filmens handling i gang.

     

  • Hvori består filmens primære konflikt?

     

  • Diskuter, hvilke episoder der er de vigtigste for handlingen i filmen. Tegn en tidslinje, hvor de vigtigste episoder plottes ind.

     

Bestem filmens hovedtema og sidetemaer:
  • Hvilke emner behandler filmen?

     

  • Hvilke problemstillinger bringer filmen på bane?

     

  • Hvad er årsag til problemerne? Kan de løses? Løses de? Hvordan? Rækker de ind i fremtiden? Har du en løsning?

     

For alle filmens tre hovedpersoner spiller kærligheden en rolle for udfaldet af deres skæbne. Filmen kan derfor fortolkes på flere måder. Diskuter om dette er en film, der handler om:
  • stofmisbrugets ødelæggende virkning på alle menneskelige forhold
  • ungdomskulturens tætte sammenhæng med stofmisbrug og kriminalitet
  • kærlighedens magt og afmagt
  • forældregenerationens fallit
  • jagten på mening i en tilværelse, der tilsyneladende er meningsløs
eller om den handler om noget helt sjette.
  • Diskuter filmens holdning til stoffer. Er filmen en reklame for stof(mis)brug, eller er den en advarsel? Del jer evt. op i to grupper, hvor den ene argumenterer imod filmens skildring af stofbrug, og den anden argumenterer for.

     

  • Er “Nordkraft” en moralsk film? Hvorfor/hvorfor ikke?

     

  • Hvorfor hedder filmen egentlig “Nordkraft”?

     

Personer
  • De tre hovedpersoner introduceres bl.a. ved hjælp af musik. Diskuter, hvad musikken betyder for vores opfattelse af personerne.

     

  • Beskriv persongalleriet og relationerne mellem personerne. Hvordan kender Frank og Allan hinanden?

     

  • Hvad sker der egentlig med Frank? Hvordan kan man fortolke hans forsvinden og hans forhold til Hossein?

     

  • Hvorfor beslutter Steso sig for at gå på afvænning? Og hvorfor mislykkes det for ham?

     

  • Hvad mener Tilde med, at kærligheden er almindelig, og hvordan skal Stesos reaktion på det forstås?

     

  • I filmen sættes Steso og Allan op som modsætninger. Hvad er det, der gør, at Steso dør af en overdosis, og Allans liv “normaliseres”?

     

  • Hvad er grunden til stof(mis)bruget hos filmens personer? Er der en generel forklaring, eller er forklaringen forskellig fra person til person?

     

  • Hvad er vigtigt i forældregenerationens liv? Og hvad er vigtigt for hovedpersonerne og de vigtigste bipersoner i filmen?

     

  • Beskriv forældregenerationen og deres børn og relationerne mellem dem. Hvilket billede får vi af generationerne i Danmark? Diskuter, om filmens virkelighedsbillede er realistisk.

     

Miljø
  • Beskriv de vigtigste steder i filmen. Er stederne realistiske eller skal de først og fremmest skabe stemninger? Se f.eks. Allan i betonbyggeriet og Hossein på Hotel D’Angleterre.

     

  • Beskriv, hvor i Danmark og i hvilke sociale lag filmen foregår.

     

FILMEN SOM FORTÆLLING

Foto: Per Arnesen

Traditionelt set er en fortælling karakteriseret ved, at den har en begyndelse en midte og en slutning, og at den har et vendepunkt. Fortællingens vendepunkt er af afgørende betydning – det er det sted i historien, hvor handlingen tager en ny drejning, og spillet kan begynde. Et vendepunkt, en pludselig omvending af omstændighederne, forvandler hurtigt en dagligdags sekvens af hændelser til en historie.
Når vi skal berette om vores eget liv, fortæller vi også ved hjælp af vendepunkter. Vi siger f.eks.: “Det var den dag, jeg besluttede mig til at blive læge,” eller ” Det øjeblik jeg så min kæreste kysse en anden, brast alting sammen omkring mig,” eller “Da jeg gik ud af dét værelse, var jeg et nyt menneske,” osv.

 

Opgaver

  • Fortæl om dit liv fra du blev født og op til nu – skriv 1-2 A4 ark. Gennemgå herefter historien for vendepunkter.

     

  • Tænk over, hvordan du fortæller om dit liv og den, du er, til andre (eller til dig selv, for den sags skyld). Find hændelser, du bruger som vendepunkter i din egen livsfortælling. Gør det samme med andres livsfortællinger.

     

  • Bestem vendepunkterne for de tre hovedpersoner i “Nordkraft”. Er det muligt at bestemme vendepunkter for nogen af de andre personer?

     

Aktantmodellen

Aktantmodellen
Når vi ser på figurernes roller og funktioner i en fortælling, kan man i de fleste historier genfinde det samme skelet, som kaldes aktantmodellen. Aktanter er faste handlingspladser, som i konkrete historier udfyldes med konkrete aktører eller figurer, tydeligst i eventyrerne:
Hvis man eksempelvis ser på et eventyr som “Fyrtøjet”, vil arkantmodellen fremstå sådan her: en hovedperson, subjektet (soldaten), stræber efter et værdigt mål, objektet (prinsessen). Nogle kræfter i fortællingen hjælper ham (hundene), andre må han overvinde (heksen). Objektet beherskes af en eller anden magt (kongen), som kan give det fra sig eller lade være, evt. efter mange genvordigheder. Hvis modtageren er den samme som hovedpersonen ender historien godt. Hvis modtageren er en anden, får vi en trist udgang.
Mennesket skaber fortællinger – og vi skaber os selv ved hjælp af fortællinger. Vi bruger de fortællinger, vi vokser op med, som skabeloner til at fortælle om os selv og vores virkelighed. På den måde får vi vores virkelighed til at ligne de fortællinger, vi læser i bøger og blade, ser på film og i tv og læser i avisen. Det er nemlig ikke bare fortællingerne, der efterligner virkeligheden. I vores gengivelse af virkeligheden efterligner vi også fortællingerne og måden at fortælle på. Både når vi hver især danner vores personlige opfattelse af virkeligheden, og når vi fortæller andre om os selv eller taler med hinanden om virkelige hændelser, laver vi tilværelsen og vores private oplevelser om til historier. Fortællingen hjælper os med at skabe struktur og sammenhæng i den mangfoldige og kaotiske virkelighed.

 

Opgaver

  • Opstil en aktantmodel med dig selv som subjekt for hele dit liv eller dele af det. Kan alle pladserne udfyldes?

     

  • Udfyld en aktantmodel for hver af de tre hovedpersoner i filmen “Nordkraft” og diskuter, i hvilken grad aktantmodellerne hjælper til at få klarhed over filmens handling.

     

  • Opstil aktantmodeller for nogle bihandlinger og indsæt f.eks. Asger, Frank, Hossein og Maja som subjekter. Vurder personernes vigtighed for historien som helhed ud fra de aktantmodeller, I opstiller. Jo flere tomme pladser der er i en aktantmodel, jo mindre betydningsfuld er subjektet sandsynligvis for handlingen. Diskuter resultaterne.

     

Filmens fortællesprog

Filmen fortæller ved hjælp af billeder og lyd og med mediets helt eget sprog, filmsproget. Filmskaberen har en række redskaber til rådighed, blandt andet:
  • billedindstillinger
  • kamerabevægelser
  • klipning
  • lyd
  • lys
  • rekvisitter & scenografi
Som en hjælp til et detaljeret arbejde med “Nordkraft” kan det være en idé at støtte sig til oversigter over de forskellige afsnit, sekvenser og scener, som f.eks. oversigten over Allans intro herunder:
Maske med skanningeffekt. Voice-over.
Flashback, havet. Montageklipning. Voice-over.
Allan går på Limfjordsbroen. Reportagekamera. Allans voice-over: “Det er fire måneder siden nu. Det er fire år siden, jeg tog af sted”.
Dør, kvinde åbner.
Allan ved betonblok. Voice-over: “Jeg skal have et ordentligt liv”.
Allan i lejligheden. Lejligheden som rekvisit.
Allan i garagen. Rekvisit: Ford Mustang. Allans kendingsmelodi.
Allan kører i natten.
Allan på værtshus, møder Maja.
Allan venter på Maja.
Allan ligger på sengen. Asynkron lyd: melankolsk strygermusik.

 

Opgaver

  • Gennemgå Marias og Stesos introer i filmen og diskuter, i hvilket omfang kameraindstillinger, lyssætning, lyd, klipning og rekvisitter bidrager til at karakterisere deres personligheder.
Kameraet optræder ofte i andre roller end som neutral fortæller, f.eks. når der bruges subjektivt kamera. Find eksempler på subjektivt kamera i filmen og diskuter, hvilken funktion det har.
Læg mærke til, hvor kameraet panorerer, tilter, bevæger sig sammen med eller i forhold til personerne eller bevæger sig på uventede og overraskende måder, og overvej, hvad det betyder for oplevelsen af scenerne.
Opfattelsen af handlingen og personerne hænger nøje sammen med den måde, billederne er komponeret på. Læg mærke til, hvor der anvendes:
  • oversigts- og totalbilleder
  • halvtotal
  • halvnær
  • nær
og diskuter hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles.
Læg også mærke til perspektivet. Er der tale om
  • normalperspektiv
  • frøperspektiv
  • fugleperspektiv
og diskuter hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles.
Se på filmens klipning. Læg mærke til:
  • klipperytme (langsom, hurtig)
  • glatte og umærkelige klip
  • hårde klip
  • overblændinger
og diskuter, hvad klipningen betyder for oplevelsen af en sekvens.
Fokuser på filmens lydside. Læg mærke til, hvor i filmen der er tale om:
  • reallyd, dvs. lyd, der stammer fra elementer i billedet
  • asynkron lyd, der ikke stammer fra billedet, men tillægger billedet en særlig betydning (stemmer, underlægningsmusik, effektlyd)
  • stilhed
Diskuter, hvad lydsiden betyder for opfattelsen af konkrete scener eller sekvenser.
  • Findes der i filmen specielle rekvisitter, der er knyttet til nogle af personerne og er med til at give dem identitet og betydning? Findes der rekvisitter, som får symbolsk betydning og måske kommer til at spille en selvstændig rolle?

“NORDKRAFT” OG “TRAINSPOTTING”

Foto: Per Arnesen

“Nordkraft” er blevet sammenlignet med den britiske film “Trainspotting” fra 1995. “Trainspotting” er instrueret af Danny Boyle og betragtes af mange som en af 1990’ernes vigtigste britiske film, men dens sorte humor og næsten grænseløse udflugt i stoffernes verden har gjort den stærkt omdiskuteret.
“Trainspotting” er Mark Rentons beretning om sit og sine venners liv i den skotske by Edinburgh i midten og slutningen af 1980’erne. Den er på mange måder en fortsættelse af 1950’ernes og 1960’ernes britiske film om vrede unge mænd fra arbejderklassen, der ønsker sig væk fra den udsigtsløse hverdag. Men “Trainspotting” giver dette tema en stærkt provokerende drejning ved at lade hovedpersonerne flygte ind i heroinrusen, fuldt bevidste om de skadelige virkninger. “Who needs reasons when you’ve got heroin?” som Renton siger i begyndelsen af filmen.
Renton og vennerne er arbejdsløse, og de bruger det meste af deres tid på at hænge rundt omkring i byen, begå småkriminalitet og indtage store mængder af stoffer. De er kyniske, blottede for tro på fremtiden og mener selv, at de lever i det værste hul af et samfund i den værste del af verden. Renton undgår kun fængsel ved at gå på en hård heroinafvænning. Det lykkes ham at komme ud af sit misbrug, og uden job og uddannelse flytter han til London, hvor han hurtigt får en lejlighed og (meget overraskende) et job som ejendomsmægler.
I et stykke tid ser det ud til at gå meget godt for ham. Men så dukker en af de gamle venner, den voldelige Begbie, op på flugt fra politiet, og inden længe har Renton sat både job og lejlighed til. Han tager tilbage til Edinburgh, hvor han og vennerne nærmest falder over et stort parti heroin og tager til London for at sælge det. Det lykkes, men kort efter går Begbie amok på et værtshus, og Renton beslutter sig for at bryde ud én gang for alle. Da Renton i filmens slutning stikker af med pengene, svigter han sine venner for selv at få et bedre liv. Og alt det, han beskrev med så stor foragt i filmens åbningsmonolog – den sociale tilpasning og de materielle goder, der er belønningen for den – gentager han nu som sit nye mål med livet. Hans sidste replik til (det pæne og borgerlige) publikum er: “I am going to be just like you”.

 

Opgaver

  • Se “Trainspotting”. (Filmen kan skaffes til skolebrug gennem Nordisk Film Vision: www.nordiskfilm-vision.dk / login: “institution”).

     

  • Tegn aktantmodeller for de vigtigste figurer i “Trainspotting”, og sammenlign med aktantmodellerne fra “Nordkraft”. Gør rede for ligheder og forskelle.

     

  • Handler de to film om det samme?

     

  • Hvad er vigtigt i Rentons liv – henholdsvis før og efter hans rejse til London? Ændrer hans værdier sig i løbet af filmen? Sammenlign ham med Steso i “Nordkraft”. Sammenlign også Renton med Allan i “Nordkraft”.

     

  • Diskuter, i hvilket omfang figurerne Allan og Steso i “Nordkraft” kan opfattes som en slags spaltning af figuren Renton i “Trainspotting”.

     

  • Forældregenerationen optræder kun meget lidt i “Trainspotting”. Men hvad siger filmen om dem – om deres tilværelse og deres værdier? Sammenlign med skildringen af forældregenerationen i “Nordkraft”.

     

GODE LINKS

På www.filmnet.dk kan du se, hvordan filmselskabet Nimbus selv præsenterer filmen “Nordkraft”
På hjemmesiden www.nordkraftfilmen.dk kan man finde filmens trailer, soundtrack, musikvideo og meget mere
Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes oplysninger om den forebyggende indsats: www.sst.dk og den, der specielt er tilegnet unge: www.mindblow.dk
Socialministeriets hjemmeside om den sociale lovgivning og om sociale projekter: www.sm.dk
Politiets statistik over narkotikakriminaliteten i Danmark o.a.: www.politi.dk
Kriminalforsorgens statistik over stofmisbrugere i fængslerne: www.kriminalforsorgen.dk
Brugerforeningen for stofbrugere: www.brugerforeningen.dk
Loven om euforiserende stoffer: www.retsinfo.dk
Sundhedsministeriets bekendtgørelse om euforiserende stoffer: www.sum.dk. Søg på “euforiserende stoffer”
“Vilde læreprocesser”, som er en af de organisationer, der arbejder med en kulturel forståelse af unges stofbrug: www.vildelaereprocesser.dk
www.alkohol.dk er et site om alkoholoplysning og chat
World Health Organization (WHO): www.who.int/en.