Dafolo, 2019
FC Barcelona er en af de mest succesrige fodboldklubber i verden. Det, der gør klubben unik, er den vinderkultur, der har leveret vedvarende succes i meget længere tid end et eliteteams sædvanlige fireårige cyklus. Kernen i klubbens succes er måden, hvorpå den beskæftiger sig med mennesker, og den omhu og opmærksomhed, der tilføres det miljø, klubbens spillere agerer i: En praksis, der er vigtig for alle organisationer, der forsøger at udnytte aktiverne hos deres talentfulde ansatte til virksomhedens bedste.
Ved at arbejde med fem nøgleprincipper kan også din organisation skabe en større grad af samhørighed og samarbejde og samtidig få en større forståelse for, hvordan forskellige grupper kan lære at fungere som en samlet enhed.
De fem nøgleprincipper i en vinderkultur er:
- Fokus på det store billede
- En forståelse for forandringsbuen
- Repetition af de vigtigste handlinger
- Kulturarkitekter
- Autentisk lederskab.De fem principper gør sig gældende i succesrige virksomheder inden for alle områder.
Damian Hughes’ bog er baseret på interviews med nøglepersoner bag FC Barcelona samt egen omfattende erfaring som sportspsykolog inden for førende sports- og forretningsinstitutioner. Bogen giver indsigt i de vigtige tematikker, der berører det moderne erhvervsmiljø, og viser, hvordan eksemplet FC Barcelona kan anvendes til at udvikle en vinderkultur i enhver virksomhed.