Den sidste snes år har jeg holdt foredrag og afholdt kurser for virksomheder og undervisningsinstitutioner rundt om i Danmark og det øvrige Norden. De har især handlet om skrivepædagogik, journalistik, formidling, coaching og sprogrøgt, men også andre emner og temaer har været på programmet.
I de senere år har jeg trappet kursus- og foredragsaktiviteterne ned til fordel for skriveopgaver, men i enkelte tilfælde kan jeg stadig lokkes ud, ligesom jeg i særlige tilfælde også kan være til rådighed som coach for individuelle skrivere.
Beskrivelserne herunder er kun eksempler på, hvad mine kurser og oplæg har handlet om. De kan naturligvis altid skræddersys efter ønske og behov.